I dag oplevede jeg noget, som jeg simpelthen er nød til at dele

Hehe, jeg har aldrig følt mig så bloggeragtig før, som jeg gør lige nu.

Jeg sidder på en lokal kaffebar Boheme og drikker en kaffe med risdrik og skriver dette indlæg. Alberte-mus ligger i barnevognen udenfor og sover.

kaffe 107497 1260x566 300x135 - I dag oplevede jeg noget, som jeg simpelthen er nød til at dele

Jeg skulle være på arbejde og har også været det, men Michael er ikke på toppen overhovedet idag, så han var/er ikke i stand til at passe Alberte. Derfor måtte jeg spørge om det ikke var muligt at gå hjem, så jeg kan passe den lille bisse. Det var det heldigvis.  Der har været krudt i numsen på den unge dame og hun ville ikke sove, så jeg måtte ty til barnevognen, så Michael kunne få noget ro. Jeg tænkte nok, at den lille fis ville sove rigtig hurtigt for ingen tvivl om, at hun var træt og kørte i overgear. Derfor pakkede jeg computeren og babyalarmerne, så jeg også kunne snuppe en stille stund, mens hun forhåbentlig sover en god lang lur.

Der er lidt stille på bloggerfronten for tiden. Det er ikke fordi, at jeg ikke har meget på hjertet for det har jeg- Måske nok mere end nogensinde før. Men jeg arbejder på rullende vagtplan og med forskellige skiftende tider, det betyder også at jeg har ikke så meget tid med min lille familie, som jeg godt kunne ønske mig:/ Derfor bliver den tid der er, også brugt fornuftigt♥ Jeg griber computeren ind imellem og påbegynder nogle indlæg, men de bliver ikke rigtig gjort færdig. Desuden er meget af det, som jeg har på hjertet noget, som jeg gerne vil have sidder helt lige i skabet inden jeg smækker det op, da det er noget som er utrolig vigtig for mig.

Men idag oplevede jeg noget, som jeg rigtig gerne vil dele…. En lille oplevelse som gav et smil på læben og et varmt hjerte.

Jeg mødte på arbejde kl.10 og blev spurgt om jeg ikke ville ud med cykelsaddelovertræk (som reklame for Xjump), det har jeg været mange gange før og jeg syntes det er et dejligt afbræk fra det normale receptionsarbejde, så jeg sagde selvfølgelig ja og blev bedt om at cykle til Christianshavn omkring metrostationen.

Jeg fylder rygsækken med overtræk og yderlig en kasse som passer bag på bagagebæren på min cykel. 

Da jeg kommer frem og får stilt cyklen og går i gang, så kommer der hurtigt en nysgerrig hjemløs og spørger om han må tage et par stykker. Det siger jeg selvfølgelig ja til, kort efter kommer der endnu en og er nysgerrig og beder om bare en enkelt, Da der er gået 10-15 minutter, så kommer er en grønlandsk mand hen og siger noget, som jeg ikke helt får fat i, jeg tror pr. automatik at han som de andre vil bede om et par stykker til sig selv. Men næh nej. Han ville hjertens gerne hjælpe mig med at sætte dem på cyklerne. I stilhed går vi så der og sætter overtræk på cyklerne og da han kan se vi er ved at være færdige, tager han de sidste og sætter på og går så tilbage til der hvor han befandt sig inden. Jeg når slet ikke at takke ham eller noget. Men det er da det mindste jeg kan gøre, så jeg går hen til ham og giver ham pænt hånden og siger tak for hjælpen og god weekend. Han siger at det var så lidt og smiler meget varmt. 

Det var så dejlig en oplevelse og jeg er rørt over, at han bare gerne ville hjælpe mig og intet forventede♥


Jeg nåede lige at drikke min kaffe færdig, så vågnede Alberte-musen efter en kort lur også prøvede jeg ellers at trave rundt for at få hende til at sove igen. Men den lille fis havde besluttet sig for at den korte lur var nok 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *