Preggo life september 2018

Så blev det allerede  midt september… Tiden er en sjov størrelse, for nogen gange kan det føles som om den snegler afsted, samtidig kan man ikke forstå hvordan filan kalenderen allerede er nået så langt..

September har haft en hektisk start, da vi herhjemme har måtte indstille os på en ny hverdag med en masse nye rutiner, da Michael ikke længere er tømrer, men nu studerende på DTU. Det bliver en spændende, men også hård tid de næste par år med ham som studerende og vores familieforøgelse. Men vi skal nok få det til at gå op♥

Vi fortalte jo for kort tid siden, at Alberte skal være storesøster til Februar♥ Sikke en overraskelse,  vi glæder os og timingen kunne måske heller ikke være mere perfekt i forhold til Alberte lige når at fylde 2 år inden (FORHÅBENTLIG)

40648159 10215513574765744 3380330791723597824 n 225x300 - Preggo life september 2018

Min termin er pt sat til d.19/2, men er blev rykket frem et par gange… Og Alberte-musen har fødselsdag d.13, og jeg håber inderligt for begge børn, at de ikke skal have fødselsdag samme dag eller lige op ad hinanden. Selv om det jo måske er meget praktisk… Så er det som barn ikke sjovt at skulle dele  sin specielle dag med en anden.

Men jeg skal lige love for at udover vores glæde og overraskelse over at være gravide, så er der næsten intet ved de 2 graviditeter som ligner hinanden indtil videre…

Med Alberte var der ingen større gener, i hvert fald ikke før senere hen. Denne gang har jeg allerede nu i uge 18, måtte få en deltidssygemelding hos lægen, da jeg døjer med bækkensmerter. Jeg er virkelig overrasket og frustreret over dette. Som Asger (min body sds behandler) siger, så er jeg jo ikke just i den typiske gruppe, som burde blive ramt af bækkenløsning, da jeg bla. lever sundt og træner. Men man kan aldrig vide sig sikker. Jeg havde dog også bækkenløsning med Alberte, så det spiller jo også ind. Jeg HADER usikkerheden omkring smerterne, for pt. så svinger det virkelig meget og det kan være svært for mig at bedømme hvad jeg egentlig er i stand til fra dag til dag. Jeg frygter virkelig også, at jeg ikke tager hensyn nok og lige pludselig kommer til at døje med endnu flere smerter:/ Men jeg sætter min lid til, at jeg formår at lytte til min krop inden og at Asger kan være med til at hjælpe min krop i bedre balance ved hjælp af BODY SDS. Imorgen venter endnu en behandling.

Derudover har jeg været VIRKELIG træt i starten og i en periode havde jeg ingen appetit og lige pludselig vendte det og jeg begyndte at have let til kvalme. Og nu døjer jeg allerede med halsbrand og MANGE opstød. Jeg har af lægen fået en recept på noget imod det, men jeg forsøger lige denne uge, at spise så basisk så muligt og se om ikke det kan gøre en forskel. Jeg tror og håber at kroppen selv er i stand til at ændre tilstand, hvis den blot for de optimale betingelser♥

Desuden har jeg også, som barn og ung, lidt meget med blister i munden, men haft en periode på nogle år hvor der meget sjældent kom tilfælde, til nu i denne graviditet har jeg haft 2 allerede, som gør så freaking ondt.. HVORDAN KAN SÅDAN NOGET SÅ SMÅT VOLDE SÅ MANGE PROBLEMER OG IRRITATION? Har pt. en på tunge spidsen, som har været der i over en uge nu..

Jeg er virkelig heldig at have Michael♥ Han tackler det hele så godt. Det kan ikke være let at leve sammen med en crazy hormonella preggo, som har praktisk taget INGEN lunte ret tit. Men det er svært at styre sine reaktioner, når kroppen er prop fyldt med hormoner og man døjer med mange probs. Så et kæmpe skulderklap til ham. Jeg elsker dig, pus♥ Tak for dig, tak for din kærlighed.

Der er godt nok nogle dage for tiden, hvor jeg slet ikke kan overskue hvor lang tid der er til februar….. Men efter jeg igår fik en deltidssygemelding finder jeg lige håbet frem om at det hele nok skal blive bedre nu. Især nu hvor at jeg sætter fokus på en basisk kost og har mere tid til at få lyttet til kroppen og få hvilet, når der er behov for det også håber jeg ar Asger tryller lidt imorgen.

Hvis nogen er nysgerrige omkring hvad vi venter os, så kan jeg sige nu, at vi igen vælger at kønnet skal være en overraskelse og vi først selv ved det, når jeg forhåbentlig føder hjemme igen♥

41647169 479747592527333 4747228009398796288 n 225x300 - Preggo life september 2018

Kan I have en rigtig skøn torsdag , jeg håber at himlen også er blå, hvor I befinder jer idag 😀 Og hvis den ikke er, så gør noget, som gør dig glad♥

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *