“Now that I think about it”

Solen skinner og himlen er blå…

Ud af radioen strømmer Alex Vargas smukke stemme med sangen “Now that I think about it“, som faktisk handler om hans forhold til hans far og deres ustabile forhold. Ustabilt, fordi at de i perioder har valgt hinanden fra og ikke haft nogen kontakt. (Han var selv i studiet i P3 for noget tid siden og dele denne information)

Hvis der er noget, som jeg kender til, så er det at have et ustabilt forhold til en forælder. Et forhold, som flere gange har været revet itu. Perioder, hvor jeg har måtte passe på mig selv og lukke min biologiske mor ude. Perioder, hvor hendes alkoholisme har fyldt for meget og gjort for ondt. Jeg har måtte tegne en streg og sige at jeg ikke længere kunne være en del af hendes liv og hun kunne ikke være en del af mit, hvis alkoholen også var det.

Sandheden er, at hun altid har og vil altid være en del af mit liv, om jeg vil det eller ej. Jeg har måske kunne lukke hende ude fysisk, men jeg har aldrig været i stand til at lukke hende ude af mit sind og mine tanker ! Men jeg har seriøst dybt inde i mit hjerte troet, at jeg ikke længere skulle have nogen kontakt med hende, som i aldrig…. Men der tog jeg fejl. Heldigvis ♥ Min mor har nu været en del af mit liv i 1,5 år. Sidste år var ret kaotisk for os og der var mange hændelser, som gjorde livet svært, men som også har rykket os tættere sammen. I starten af dette år blev et lorte kapitel lukket, her tænker jeg på retssagen imod min mors voldsmand. Det gav overskud for min mor til at kunne se fremad og begynde at bygge sit liv op igen. Vi ses nu flere gange om måneden og snakker jævnligt i telefon sammen.

morogjeglalandia 225x300 - "Now that I think about it"

I efterårsferien var vi på weekend med min mor. Vi lejede en bil og kørte til Lalandia Billund ♥

IMG 20181018 124656 225x300 - "Now that I think about it"

Min mor nævnte allerede i sommers, at hun meget gerne ville give en lille ferie. Det er MANGE år siden, at jeg har tilbragt længere tid sammen med min mor, og ferier har vi ikke været på, siden jeg var lille. Så det var med spænding, at vi drog afsted. Selvom min mor og jeg har et rigtig godt forhold igen, nu hvor hun har det godt, så har vi jo som sagt ikke tilbragt flere dage i træk sammen. Hun har dog overnattet et par gange hos os i løbet af sommeren. Hvilket også altid er gået godt. Dét er måske for nogen en banal ting at skulle på weekend, men for mig var det kæmpe stort.

Turen gik over al forventning og vi havde nogle virkelig skønne dage sammen ♥ Det er virkelig en kæmpe gave at se hende og Alberte sammen.

Jeg føler mig virkelig heldig og lykkelig over at have fået denne uventede gode relation til min mor igen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg aldrig havde turde drømme om det ville ske, dengang jeg ventede Alberte. Jeg kan mærke på min mor, at hun også er lykkelig over vores nuværende forhold og at hun er glad for at kunne følge med i denne graviditet ♥ Hun fik også fornøjelsen den weekend, at mærke baby sparke og det var tydeligvis stort for både hende og jeg.

Dagene fløj afsted og vi fik desværre ikke brugt så meget tid i badeland, da det var lidt overvældende for Alberte med alle de mennesker og indtryk. Men til gengæld fik vi tilbragt nogle gode timer i hytten med nogle gode plantemåltider 🙂 Min mor er heldigvis rigtig nysgerrig og åben over for vores livsstil og spiser altid hvad vi laver. Det er betyder ubeskrivelig meget for mig/os. Jeg havde smurt nogle toastsandwich med karrytofusalat til turen derover og Alberte-musen fald hurtigt i søvn, så da hun vågnede ca. halvvejs holdte vi pause og fik sandwich. Det samme gjalt faktisk på hjemturen også 🙂

IMG 20181018 141521 225x300 - "Now that I think about it"

Søndag, da vi kom hjem og havde vinket farvel til min mor i vinduet blev jeg overvældet af følelser.

Pludselig var jeg lille Caroline igen, som havde tilbragt en hel weekend i min mors selskab, og nu måtte vinke farvel til minmor og ikke vide hvornår vi skulle ses igen. Jeg havde ikke lyst til at weekenden skulle ende. Jeg havde lyst til at blive i vores lille bobbel, og ikke at den skulle springe og følelsen af usikkerhed og savn skulle dukke op.

Men heldigvis har jeg den bedste kæreste og den skønneste datter, som hurtigt kunne få mig hevet tilbage til “virkeligheden” og fylde mig med kærlighed og tryghed igen ♥ Jeg vil for altid have nogle ar og være mærket af min barndom. Men jeg ville ikke være mig, som jeg er idag, uden disse ar. De kan gøre ondt og de kan være fandens ubehagelige, men på den ande side har de også givet mig styrke og lært mig, at jeg selv er med til at forme mit eget liv♥

Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer og sådan skal det også være. Jeg ved hvordan virkeligheden er lige nu og jeg vil nyde endnu en kop kaffe og lytte til lidt mere Alex Vargas og være lykkelig over mit liv♥ Også tror jeg, at jeg vil ringe til min mor senere.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *