Fra kødbaseret diæter til plantemad…

Jeg har skrevet i tidligere indlæg, at den primære årsag til min livsstilændring, er sundhed. I dette indlæg vil jeg komme nærmere ind på, hvorfor jeg har valgt for min egen sundheds skyld ikke, at indtage animalske fødevarer.

Nedestående citater fangede virkelig min opmærksomhed og gjorde mig nysgerrig:

Kræft er inaktivt til stede i os alle. Som levende organismer fremstiller vores kroppe defekte celler hele tiden. Det er sådan tumor fødes. Men vores krop er også udrustet med en række mekanismer, der opdager sådanne celler og holder styr på dem. I Vesten vil en ud af fire personer dø af kræft, mens tre ud af fire ikke vil. Deres forsvarsmekanismer holder skansen, og de vil dø af andre årsager

↑Citat fra Anti Cancer s.23

Jeg har set en del dokumentarer omkring kost og hvordan den virker på kroppen. Mine anbefalinger kommer til slut.

Folk har arvet dårlig livsstile. I deres miljø er de blevet udsat for en bestemt måde, at spise og leve på, som de har båret med sig ind i deres voksenliv og givet videre til deres børn. Det er derfor de udvikler de samme sygdomme, som deres forældre og bedsteforældre også havde før dem. Men det er ikke uundgåeligt. Selv hvis man er arveligt disponeret for noget får man det ikke nødvendigvis. Det, som afgør, om man får det eller ej, kan være de epigenetiske variabler, som man kan kontrollere. Miljøet, kosten og livsstilen. Selv hvis man sidder med en dårlig hånd (genetisk), kan man få nogle nye kort med sin kost.

↑Citat fra filmen What The Health

Min historie om anlæg for livmoderhalskræft og svære celleforandringer:

Nedenstående vil jeg forsøge kort, at fortælle min historie og bagefter vil jeg fortælle noget, som jeg finder ganske interessant og som overbeviste mig om, hvordan min kost skal være.

I 2010 opdager man, at jeg har anlæg for livmoderhalskræft via en DNA test. Derfor gik jeg også til hyppige tjek hos gynækologisk afd. på Holbæk. Jeg var meget overvægtig på daværende tidspunkt. De spurgte ind til livsstil (jeg havde en virkelig dårlig livsstil og røg til daglig også) og de påpegede min vægt. Jeg blev rådet til at tabe mig, stoppe med at ryge og leve sundere. Jeg blev virkelig overvældet over, at finde ud af mit anlæg for livmorderhalskræft og prøvede flere gange at tabe mig, men faldt tilbage i gamle vaner hele tiden og vægten ændrede sig ikke voldsomt.

I 2011 finder jeg styrken til at begynde at tabe mig. Jeg gør det, ved hjælp af South Beach Kuren. En low carb kur, som er delt op i faser og man spiser rigtig meget kød, ost og masser af æg. Jeg anskaffer mig ikke mindre end 3 bøger og jeg lever strengt efter dem, samtidig med at jeg finder glæde ved at motionere.

I 2013 slog mine prøver for celleforandringer slog ud og og jeg fik taget nogle biopsier, som viste sig efterfølgende at være negative. I dette år begynder jeg desuden også at få interesse for fitness og beslutter, at jeg gerne vil stille op til konkurrence året efter.

I 2014 fik jeg første gang at vide, at jeg havde svære celleforandringer og skulle have foretaget et keglesnit i efteråret.

Celleforandringer er et forstadie til livmorhalskræft. Det er altså et forstadie, som kan udvikle sig til kræft, men det kan tage adskillig år før det sker. Man vælger derfor så at foretage keglesnitoperation, hvor man går ind og fjerner 1-2 cm tykt væv. Vævet bliver herefter testet for at se om man har fået fjernet alle unormale celler.

I foråret 2015 får jeg endnu engang at vide, at der er svære celleforandringer og et nye keglesnit skulle foretages. Efterfølgende lyder rådet, at tænke over mine planer mht til børn. Da det kan gå hen og give komplikationer, hvis der kommer flere svære celleforandringer.

Jeg priser mig lykkelig over, at jeg har fået Alberte♥ Lige nu føler jeg ingen trang til at skulle have barn nr.2 og jeg har hele tiden været indstillet på, at jeg nok heller ikke kommer til at kunne få flere børn, da frygten for flere svære celleforandringer har ligget i mit baghovedet.

———————

Jeg finder det lidt interessant, at jeg “sjovt nok” får svære celleforandringer i 2014, året hvor jeg stiller op til Athletic Fitness og har aldrig været i bedre form.  Desuden havde jeg levet sundt  fra 2011 og tabt mig adskillige kilo (20-25kg) frem til 2013, hvor mine prøver første gang slår ud.

Men fra 2011 til 2013 levede jeg, som sagt på en low carb kur og efterfølgende gik jeg direkte over til en fitness diæt, som indebære bla. mange proteiner i form af MASSER af kød, proteinpulver og masser af æggehvider. Jeg har med andre ord fyldt min krop med et overforbrug af animalske fødevarer i flere år. Så det, som jeg troede var sundt, ved jeg nu er forkert. Med den viden jeg har nu, ved jeg, at jeg har næret min krop og mine celler med de forkerte stoffer. Jeg så ganske vist meget sund ud udenpå, men indeni har det været en anden sag. Min krop har været fyldt med defekte celler….

IMG 2683 224x300 - Fra kødbaseret diæter til plantemad...
Taget i 2010 (dog er min vægt ikke på sit højeste her)
IMG 4313 300x300 - Fra kødbaseret diæter til plantemad...
Fra 2014, lige inden min konkurrence i Athletic Fitness.

 

Alle de sundhedsfremmende stoffer er samlet i planteriget. Naturen har gjort det meget simpelt for os ved at samle de sundhedsfremmende stoffer ét sted, nemlig i planteriget. De skadelige stoffer er et andet sted -i de animalske fødevarer.

↑Citat fra Den plantebaserede kost s.40

Jeg bruger og har brugt meget tid på, at søge viden omkring den plantebaseret kost og den veganske kost. Jeg har set adskillige dokumentarer, læst og læser i forskellige bøger (Anti Cancer og Den plantebaserede kost kan klart anbefales!)

Alle kommer de med samme budskab: SKÆR NED FOR DE ANIMALSKE FØDEVARER, OG UNDLAD DEM GERNE HELT.

En optimal kost vil være antiinflammatorisk, sikre normalvægt, et godt antioxidantforsvar og god insulinsensitivitet, samtidig med at den fremmer sunde blodkar, en sund fordøjelse og danner et kræfthæmmende miljø. Disse kriterier er der kun ét kostmønster der opfylder. En fedtfattig plantebaseret kost med rige mængder fuldkorn, bælgfrugter, grønt, nødder, kerner og frø.

↑Citat fra Den plantebaserede kost s.45

Da jeg er genestisk disponeret for livmoderhalskræft og har haft svære celleforandringer (efter overforbrug af animalske fødevarer), så jeg har ganske enkelt besluttet, at jeg vil gøre alt for at give min krop de rette betingelser for at have et kræfthæmmende miljø. (I Anti Cancer er der nærmere beskrevet hvordan man aktivt kan gøre flere ting udover kosten, så som miljøet omkring én med kemiske stoffer osv, motion og meditation)

Jeg håber inderligt, at der er flere som vil få øjene op for denne livsstil og dermed styrke deres kroppe og forebygge livsstilsygdomme og kræft. Og det er ALDRIG for sent at omlægge sin kost og begynde at styrke den med en plantebaseret kost. 

Hvis du har læst med helt her til, så af hjertet tak for det♥

 

Anbefalinger/kilder:

Film:

What the health (Netflix) The C Word (Netflix) Forks over Knives (Netflix), Food Choices (Netflix)

Bøger:

Anti Cancer af David Servan Schreiber, Den plantedebaserede kost af Maria Felding (klinisk diætist, cand. scient) og Tobias Schmidt Hansen (læge).

 

 

1 comment
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *