En maskine, men fan’ens til postyr

Kender I det, at man har taget en beslutning om at skulle investere i noget nyt, og man så bare glæder sig, som et lille barn til det ankommer?

Jeg begyndte i starten af denne uge at kigge efter en ny køkkenmaskine. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker at stå i køkkenet og at jeg elsker at eksperimenterer med nye opskrifter. Jeg er blevet glad for at lave forskellige plantefars, bønne og kikærte spreads og daddelkugler. Jeg har indtil videre kunne klare mig igennem med en gammel stavblender og tilhørende minihakker. Det har ikke været optimalt, men med fiks fakseri og kreativitet får jeg altid klaret mig igennem, men dette koster mig en del ekstra tid og opvask i køkkenet.

I weekenden skete det så at min stavblender begyndte at blive monster varm og ryge…. NOOOOOO WAY! Midt i en gang hjemmelavede marcipanæg… DET MÅ BARE IKKE SKE!!!!! De marcipanæg blev meget grove i konsistensen, men smagen manglede ikke noget 😉 De blev også spist inden de overhovedet blev overtrukket med chokolade… Hovsa 😉

Men jeg besluttede så, især nu med bækkenløsning, at det måske er på tide at finde en mere holdbar løsning. Jeg skal fan’me heller ikke risikere at den stavblender står helt af midt i en lækker opskrift og jeg så ikke kan lave det færdigt… Så mandag begyndte jeg at snuse lidt rundt på nettet.. Men det er jo en jungle for der er et hav af maskiner og muligheder. Jeg besluttede så efter et par dages tid, at svaret må være en foodprocessor. Igang med en nærmere undersøgelse af hvilke mærker og muligheder der er her… Alt lige fra 500 kr og til 4500 kr ligger disse maskiner i… Armen altså… Også er der forskellige størrelse motorer, skåle og jeg skal give dig. Til sidst var jeg helt rundtosset, men kommet ned på 2 gode kandidater i et prisleje hvor vi kan være med.

En Phillips eller en Braun. Jeg fandt så ud af, at de i BIlka havde rigtig gode tilbud på køkkenudstyr, så nu var det bare at finde en dag hvor overskuddet i preggo-kroppen var til at drage til Fields for at se om vi var heldige at finde en af kandidaterne. Vi endte så med at tage afsted igår, selvom jeg ikke var helt i gear…. Det var Alberte tydeligvis heller ikke. Hun var tosset lige fra vi kom i metroen… Great…. En lørdag i Fields? KAOS MED MENNESKER!

Tror I så ikke at der fan’me ikke er nogle bemærkelsesværdige foodprocessorer hverken i Bilka eller i Elgiganten. CHRIST! Al det postyr til ingen verdens nytte.

Så i går aftes, så bestilte vi ENDELIG en Braun på nettet… Men Michael valgte farven hvid (uden at spørge eller tænke over det)… Jeg ville have en sort.. Haha!

Men nu har jeg bare nået det punkt, hvor farven må være ligegyldig..

JEG VIL BARE GERNE HAVE DEN SKIDE FOODPROCESSOR, SÅ JEG KAN FÅ LAVET NOGLE NYE MARCIPANÆG ;)Så nu håber jeg at den kommer indenfor de næste par dage. Kryds lige fingre for at der ikke er mere der går galt

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *