Livet på Ålandsgade efter lillebror’s ankomst…

Jeg har været ret så stille både her på bloggen og facebook. Min instagram er den, som jeg benytter mest og der smider jeg stadig nogle billeder op. Men hovedet på blokken, så har jeg slet ikke haft overskud og har stadig svært ved at finde det.

At blive mor til August er helt anderledes end med Alberte. Selvfølgelig er det anderledes, når man har en datter på 2 år også. Jeg var godt forberedt på, at det ville blive hårdt, men ikke så hårdt. De første 2 måneder har trukket tårer, vrede og frustration. Og søvn har vitterlig været en by i Rusland, og jeg bliver personligt meget påvirket af for lidt søvn.

August er HELT anderledes end Alberte. Alberte var utrolig mild og blid som baby og lige fra start var hun utrolig smilende. August, har lige fra start haft MEGET gråd og skrig. Han er næsten utrøstelig hver dag på ét eller andet tidspunkt. DET ER SÅ OPSLIDENDE, når man ikke kan trøste sin baby. Man bliver  total bims i låget af, at hører på barneskrig i længere tidsrum.

Jeg har været fyldt med en masse tanker, negative tanker og jeg begyndte at tvivle på mig selv som forældre. Hvorfor er jeg ikke i stand til at trøste mit eget barn? Hvad gør jeg forkert? Samtidig med at man har været/er i underskud af søvn, så bliver ens tålmodighed også mindre og det tærer på forholdet til både Michael og Alberte. Det har så været en ond cirkel fordi man kommer til at reagere lidt for hurtigt og derved reagere uhensigtsmæssigt med måske en lidt for hård tone. Derefter bliver man frustreret og vred på sig selv, som også kommer til udtryk udadtil og igen rammer ens nærværende og hurtigt bliver man fanget i denne onde cirkel.

Jeg har siddet kl. lort om natten med tårer pisket ned af kinderne af frustration og tanker som virkelig ikke er gode. Jeg har virkelig skammet mig over mine egne tanker… Tanker såsom: ”

“Jeg er en dårlig mor, når jeg ikke engang kan trøste ham

“Burde vi overhovedet havde fået ham?”

“Det er ikke fair over for Alberte, at hun skal hører på skrig hver eneste dag og hun kommer til at mangle opmærksomhed”

Hvordan kan jeg få en pause fra ham?” (især denne skammede jeg mig utrolig meget over, hvilken mor er man ikke, hvis man ikke engang kan magte sit eget barn?)

De her tanker og en masse andre, har jeg gået og holdt for mig selv, for hvad ville Michael ikke tænke, hvis jeg sagde det til ham? Men jeg nåede til et punkt, hvor jeg følte mig så proppet med negativitet, så opslidt og vitterlig bange for at bryde helt sammen psykisk, hvis jeg ikke fik noget luft. Så en morgen efter en rigtig hård nat fik jeg snakket med Michael om hvordan jeg egentlig gik og havde det og hvad jeg følte og tænkte. Det var så stor en lettelse! Jeg blev kun mødt med forståelse og ingen fordømmelse. Vi fik også snakket om hvordan vi bedst mulig tackler denne hårde periode, som vi befinder os i. For Michael syntes at det er hårdt og opslidende.

Jeg har desværre igen bøvl med brystbetændelser/mælkeophobninger og har allerede haft 2 virkelig smertefulde af slagsen og en mindre en. Dette fylder også rigtig meget både fysisk og især psykisk hos mig. Der er blevet brugt en del tid på, at ligge med varme på mine bryster og på at pumpe ud, alt imens man har en baby, som måske ikke kan sove eller man aldrig ved hvornår næste græde/skrigetur kommer. Selv når der er kommet ro på situationen, så ligger frygten der for hvornår næste brystbetændelse melder sig, da jeg desværre er meget disponibel for flere, da mit bryst væv er skadet fra de tidligere betændelser.

Vi har derfor været forbi Babyinstituttet for at få hjælp til et par gange. Et sted, vi desværre kender alt for godt og har brugt utallige timer og penge på, men de har hver gang altid været alle pengene værd og jeg priser mig lykkelig over, at jeg faldt over dem i sin tid, hvor alle problemerne startede med Alberte.

Grunden til August’ gråd og utilpashed kommer højst sandsynligt fra opstød, altså Silent refluks. Da jordmoderen fra Babyinstituttet nævnte det og begyndte at snakke om hvilke symptomer det udviser, så kunne jeg kun nikke genkendende til stort set alle punkter, desværre.

Men det er rigtig rart at have en ide om hvad der egentlig er galt og have fået noget mere konkret at prøve at hjælpe ham med. Især fordi både læge og sundhedsplejerske hurtigt har slået det hen som mavekneb og det er noget August skal vokse fra og det vi har kunne gøre var cyklebevægelser og bøvse ham mere af.

Jeg har personlig også fået mere tålmodighed igen, når man står med en grædende/skrigende August, fordi jeg ved at han reelt har en virkelig god grund til at være så ked af det. Lige nu er planen at prøve nogle forskellige ting for at afhjælpe August uden at skulle ty til eventuel medicin, da dette ofte heller ikke har den store virkning.

—————————————————————————————————————————————————————————————–

Dette indlæg startede jeg på for et par uger siden, og vi har efterfølgende fulgt nogle af de råd vi har fået og dette har også lettet vores hverdag en HEL del, men August er stadig plaget af disse opstød, men vi er bedre rustet til at hjælpe ham og mindske generne.

Jeg priser mig lykkelig over vores Nature sway og min vikle! Disse to ting er UNDVÆRELIGE for os og August. Hver eneste dag kommer August i viklen, det kan godt være lidt hårdt for min krop, men nu er vi kommet igang med fastviklen og det giver en del mere støtte for mig, hvilket er utrolig rart.

59853445 646356319143149 3292587474609504256 n 225x300 - Livet på Ålandsgade efter lillebror's ankomst...

Vi er nu også begyndt at se hvordan August egentlig er, han er også en virkelig glad og smilende dreng, når han ikke er plaget af smerter.

60026472 471205733621249 3161622114889367552 n 169x300 - Livet på Ålandsgade efter lillebror's ankomst...

Man glemmer AL det dårlige og hårde, når man sidder med en charmetrold, som griner og smiler over hele femøren <3

Preggo life september 2018

Så blev det allerede  midt september… Tiden er en sjov størrelse, for nogen gange kan det føles som om den snegler afsted, samtidig kan man ikke forstå hvordan filan kalenderen allerede er nået så langt..

September har haft en hektisk start, da vi herhjemme har måtte indstille os på en ny hverdag med en masse nye rutiner, da Michael ikke længere er tømrer, men nu studerende på DTU. Det bliver en spændende, men også hård tid de næste par år med ham som studerende og vores familieforøgelse. Men vi skal nok få det til at gå op♥

Vi fortalte jo for kort tid siden, at Alberte skal være storesøster til Februar♥ Sikke en overraskelse,  vi glæder os og timingen kunne måske heller ikke være mere perfekt i forhold til Alberte lige når at fylde 2 år inden (FORHÅBENTLIG)

40648159 10215513574765744 3380330791723597824 n 225x300 - Preggo life september 2018

Min termin er pt sat til d.19/2, men er blev rykket frem et par gange… Og Alberte-musen har fødselsdag d.13, og jeg håber inderligt for begge børn, at de ikke skal have fødselsdag samme dag eller lige op ad hinanden. Selv om det jo måske er meget praktisk… Så er det som barn ikke sjovt at skulle dele  sin specielle dag med en anden.

Men jeg skal lige love for at udover vores glæde og overraskelse over at være gravide, så er der næsten intet ved de 2 graviditeter som ligner hinanden indtil videre…

Med Alberte var der ingen større gener, i hvert fald ikke før senere hen. Denne gang har jeg allerede nu i uge 18, måtte få en deltidssygemelding hos lægen, da jeg døjer med bækkensmerter. Jeg er virkelig overrasket og frustreret over dette. Som Asger (min body sds behandler) siger, så er jeg jo ikke just i den typiske gruppe, som burde blive ramt af bækkenløsning, da jeg bla. lever sundt og træner. Men man kan aldrig vide sig sikker. Jeg havde dog også bækkenløsning med Alberte, så det spiller jo også ind. Jeg HADER usikkerheden omkring smerterne, for pt. så svinger det virkelig meget og det kan være svært for mig at bedømme hvad jeg egentlig er i stand til fra dag til dag. Jeg frygter virkelig også, at jeg ikke tager hensyn nok og lige pludselig kommer til at døje med endnu flere smerter:/ Men jeg sætter min lid til, at jeg formår at lytte til min krop inden og at Asger kan være med til at hjælpe min krop i bedre balance ved hjælp af BODY SDS. Imorgen venter endnu en behandling.

Derudover har jeg været VIRKELIG træt i starten og i en periode havde jeg ingen appetit og lige pludselig vendte det og jeg begyndte at have let til kvalme. Og nu døjer jeg allerede med halsbrand og MANGE opstød. Jeg har af lægen fået en recept på noget imod det, men jeg forsøger lige denne uge, at spise så basisk så muligt og se om ikke det kan gøre en forskel. Jeg tror og håber at kroppen selv er i stand til at ændre tilstand, hvis den blot for de optimale betingelser♥

Desuden har jeg også, som barn og ung, lidt meget med blister i munden, men haft en periode på nogle år hvor der meget sjældent kom tilfælde, til nu i denne graviditet har jeg haft 2 allerede, som gør så freaking ondt.. HVORDAN KAN SÅDAN NOGET SÅ SMÅT VOLDE SÅ MANGE PROBLEMER OG IRRITATION? Har pt. en på tunge spidsen, som har været der i over en uge nu..

Jeg er virkelig heldig at have Michael♥ Han tackler det hele så godt. Det kan ikke være let at leve sammen med en crazy hormonella preggo, som har praktisk taget INGEN lunte ret tit. Men det er svært at styre sine reaktioner, når kroppen er prop fyldt med hormoner og man døjer med mange probs. Så et kæmpe skulderklap til ham. Jeg elsker dig, pus♥ Tak for dig, tak for din kærlighed.

Der er godt nok nogle dage for tiden, hvor jeg slet ikke kan overskue hvor lang tid der er til februar….. Men efter jeg igår fik en deltidssygemelding finder jeg lige håbet frem om at det hele nok skal blive bedre nu. Især nu hvor at jeg sætter fokus på en basisk kost og har mere tid til at få lyttet til kroppen og få hvilet, når der er behov for det også håber jeg ar Asger tryller lidt imorgen.

Hvis nogen er nysgerrige omkring hvad vi venter os, så kan jeg sige nu, at vi igen vælger at kønnet skal være en overraskelse og vi først selv ved det, når jeg forhåbentlig føder hjemme igen♥

41647169 479747592527333 4747228009398796288 n 225x300 - Preggo life september 2018

Kan I have en rigtig skøn torsdag , jeg håber at himlen også er blå, hvor I befinder jer idag 😀 Og hvis den ikke er, så gør noget, som gør dig glad♥

 

Fridag, sol og pizza…

I dag har jeg været så heldig at have fri sammen med min lille familie, normalt har vi kun hvert 3. weekend med fridage sammen. Så det var virkelig lækkert der også faldt to fridage her til Kristi himmelfartsdag♥

Jeg skulle have træne med Rebel Sports, men grundet sygdom hos Philip har vi rykket træningen. Hvilket passer mig rigtig fint eftersom jeg stadig har ømme ben fra min sidste træning 😉

Jeg får ikke rigtig trænet så meget for tiden, men det fungere ikke særlig godt med mine arbejdstider. Og når jeg så endelig har tid til overs, så prioterere jeg familien højere!

I dag har vi så haft en dejlig stille og rolig formiddag med hygge herhjemme, og da Alberte fik sin middags lur nappede Michael og jeg lige et afsnit af The Rain…. Btw har I set den? Jeg er mega fan.

IMG 20180510 133240 225x300 - Fridag, sol og pizza...
Dagens sommeroutfit:
Mormors gamle nederdel, som jeg knus elsker<3

Da lille fisen vågnede pakkede vi barnevogn, pusletaske og tæppe også tog vi en tur ud i det blå. Nærmere sagt, et smut med metroen til Forum st også gik vi derfra til Nørrebro. Vi skulle nemlig forbi Stefanos Pizzabar, rygtet lyder nemlig at de laver nogle lækre veganske pizza’er, så det måtte vi da lige tjekke op på;) Da pizzaerne var købt, gik vi til den nærliggende park og slog tæppet ud og var klar til pizza hygge.

IMG 20180510 150737 225x300 - Fridag, sol og pizza...
Muska’s favorit & Magic Mushroom fra Stefanos Pizzabar

Det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi har været forbi Stefanos Pizzabar. Min favorit af de to var helt klart Magic Mushoom. Muuuummssss.

Alberte-musen havde en fest, det var lige noget for hende at vi tog på sådan en tur. Hun hyggede sig gevaldigt pænt på tæppe, mens vi spiste og kort tid efter, men så var der ellers krudt i måsen 😉

Lige pt har hun en ide med at skulle kravle op på alt og sidde på alt…

IMG 20180510 153206 225x300 - Fridag, sol og pizza...
Heldigvis havde vi spist indholdet i bakken 😉

Det har simpelthen været så dejlig en fridag. Hvad der er endnu bedre er, at der er sørme og en fridag imorgen, hvor vi kan hygge sammen alle tre♥

Jeg håber, at jeres dag har været bare halvt så god som min, for så har den stadig været vild fed;)

1 uge, 3 store ting, i ét kaos.

Jeg har lært en ting, de sidste par år… For mig ramler der gerne flere ting på én gang. Også er det frem med; Intet varer evigt, alting går over igen.

I sidste uge ramlede alting sammen igen.

Onsdag aftens da jeg skal sove, kan jeg ikke finde ro. Mine tanker kredser voldsomt rundt. Torsdag har jeg nemlig lovet min biologiske mor, at tage med hende i retten, da hendes sag fra i sommers omkring overfaldet og voldtægten skal dømmes. Jeg hader inderligt, at skulle sige eller skrive det ord, voldtægt! Jeg ville af hele mit hjerte gerne slette det ord eller ikke skulle sætte det i forbindelse med min mor!

Jeg har lovet min mor, at tage med, da hun er virkelig nervøs for at skulle se sin overfaldsmand igen. Jeg er faktisk også virkelig nervøs og har det meget blandet med, at skulle med.

Jeg vil for alt i verden gerne støtte min mor, men inderst inde har  jeg ikke lyst til at tage med. Jeg bliver lige pludselig tvunget til igen at skulle forholde mig til mine følelser omkring hele episoden og tiden efter, jeg bliver nød til at se den skide knægt (ja 17 år blot) som har forvoldt min mor så meget skade og ikke mindst givet mig en virvar af tanker og følelser. Så onsdag aften er jeg et kaos indeni og kan derfor ikke finde ro til at falde i søvn.

En syg Alberte-mus;

Jeg falder i søvn og når kun dårlig nok at falde helt hen, før jeg vågner ved, at Alberte hoster som en gal. Det lyder virkelig voldsomt og jeg flyver op af sengen og ind til hendes. Hun har kastet al aftensmaden op og hun skal til at ligge hovedet ned i det, da jeg kommer ind, fordi hun er så træt. Jeg kalder på Michael, som er snot forvirret og ikke fatter en skid, da han er blevet vækket fra den dybe søvn. Hun kaster op igen da vi står med hende, og der er nu bræk ALLE steder. Sengerand, sengetøj, og Alberte er værst ramt. Stakkels trætte Alberte-mus er nu nød til at komme i bad. Imens Michael sørger for hende, går jeg i gang med at pille sengetøj osv af.

Alberte kommer i noget rent nattøj og vi går ind og skal til at putte hende igen, da hun kaster op  endnu engang. Mere sengetøj smurt ind i bræk, nyt rent nattøj til fisen. Heldigvis har vi fra min graviditet og fødsel gemt alle vådliggerlagnerne, så vi finder det kæmpe store frem og smider over vores seng og putter håndklæde over og putter hende i mellem os. Men der går ikke længe før hun hoster og kaster op igen.

Jeg fornemmer, at det bliver en laaaaang nat og finder derfor alle vores håndklæder frem. Ganske rigtigt, bliver hun ved med at kastet op en gang i time ca. og til sidst er der ikke mere at kaste op, men refleksen fortsætter, det lille stakkels pus. Jeg ringer til vagtlægen kl.4 første gang. Men de siger, at det ikke er farligt at kaste op og hvis hun ikke har feber, så er det ikke så slemt. Som forældre, så er det fan’me slemt at se sin lille mus være så syg! Stakkels lille fisen er helt udmattet, træt og ked af det, hvilket jo er forståeligt nok.

Michael og jeg snakker om hvad søren jeg skal gøre i forhold til retssagen. Planen er, at vi kører i bil til Holbæk (Michael har været så sød at tage fri, da han vidste, at jeg var nervøs) Vi snakker om, at jeg selv må tage afsted, mens Michael bliver hjemme hos Alberte.

Men Kl.6 ringer jeg igen til vagtlægen igen, da Alberte nu har fået feber. Vi bliver enige om, at jeg skal kontakte egen læge ved åbning. Da klokken er 6 har jeg sovet sammelagt omkring max 3 timer og beslutter derfor, at jeg simpelthen må aflyse min aftale med min mor. (efter RIGTIG mange tanker og ønske om at kunne være to steder på én gang) Men jeg tør for det første slet ikke selv at køre i bil, så langt, når jeg ikke har sovet! For det andet, så kan mit moderhjerte ikke gå fra min syge mus og lade far være alene med hende og skulle til læge osv.

Det er et virkelig lorte dilemma, at stå i.

Jeg har vitterlig ikke lyst til at svigte min mor, men jeg kan simpelthen heller ikke gå fra min datter, når hun er så dårlig og tryghedssøgende.

Kl.7.50 ringer jeg til min mor og fortæller hende situationen og hun bliver selvfølgelig ked af det og skal lige bearbejde informationen. Hun siger grædende, at hun ringer når retssagen er overstået. Da vi har lagt på,  græder jeg. ØV! Lorte situation, lorte følelse. Jeg prøver at retfærdigegøre mit valgt overfor mig selv ved, at tænke på, hvor mange gange min mor har svigtet mig.

Da vi kommer til lægen om formiddagen tjekker hans Albertes øre og hun har også en let mellemørebetændelse. Opkasten siger han ikke så meget til, udover at vi skal sørge for at give hende masser af væske. Formiddagen føles lang og mine tanker er meget hos min mor. Retssagen skulle starte kl.10.15, men kl.11 ringer min mor og siger at de har udskudt den til kl.13, så hun er faktisk glad for at jeg ikke kommet af den grund. Vi aftaler, at hun skal ringe når det er slut og hun kan tage toget ind til os bagefter.

Retssagen;

Det viser sig så, at den anklagede ikke har ønsket at være til stede i retten og derfor slap min mor for at stå ansigt til ansigt med ham.

Jeg håber inderligt, at det er fordi at han er så flov over det han har gjort.

Da han blev anholdt erklærede han sig også hurtigt skyldig. Hvilket gjorde det til en nemmere sag. Desuden afgav han også samme forklaring som min mor. Hans fængselsdom lyder på 3 år og 3 måneder. Jeg syntes nu ikke, at det lyder som en særlig retfærdig dom, når man tænker på, at han bevidst sammen en anden har slået min mor ned og bagefter voldtaget hende. Hun er en meget lille kvinde, som ikke har haft en jordisk chance for at forsvare sig selv eller noget. I min optik er det fan’me ikke straf nok.

Jeg håber inderligt, at han resten af sit liv, vil fortryde sin handling den aften og at han vil være mærket af det.

Som pårørende, er jeg også mærket for livet. Jeg kan ikke tage til Kalundborg station uden, at få en klam følelse i kroppen og jeg har slet ikke lyst til at være omkring havneparken. Jeg er nervøs hver gang min mor har været på besøg herinde og hun skal tage toget hjem. Vi skal altid ringe sammen for, at jeg ved at hun er kommet godt hjem. Jeg prøver så lidt så muligt at tænke på hvad der er sket og jeg er lige som min mor, glad for at sagen er lukket og hun nu kan få fokus på fremtiden.

For god orden skyld, så vil jeg lige sige, at jeg kun taler om dette fordi min mor selv er åben omkring det. Mange opfatter emnet som tabu, men jeg syntes at det er vigtig snakke om det og få sat ord på.

Mit nye arbejde;

Oven i hatten med sygdom og retssagen, så er jeg jo startet på mit nye arbejde. Alberte har næsten været sløj en hel uge og Michael har måtte blive hjemme med hende (jeg har arbejdet i weekenden) og han er så efterfølgende selv blevet syg. Så der har været kaos med to syge og jeg har været nødsaget til at tage en enkelt dag hjemme for at Michael kunne få ro til at komme sig.

Men udover al det kaos, så har det været en god start hos Xjump. Mine nye kollegaer virker rigtig søde.  Pt. er der også kaos på arbejdet, da centret ikke er klar til åbning endnu, derfor er vores arbejde også meget praktisk og vi laver al muligt fra male, rengøring, til selvsætning af trampoliner osv. Det er hårdt, men faktisk en meget fed måde at lære sine nye kollegaer at kende på.

Jeg har en god fornemmelse omkring arbejdet og glæder mig til, at vi åbner d.19 marts og vi kan komme igang med vores rigtig arbejde.

Vi er nu her torsdag aften, alle sammen friske igen og Michael er tilbage på arbejde og lille fisen tilbage i dagplejen.

Ej, jeg syntes faktisk, at jeg har haft overraskende meget energi i forhold til min opstart på arbejde osv. Jeg er sikker på, at det er alle de grøntsager og frugter, som giver mig god energi;)

♥Tak for at du læser med♥

Tænk kreativt og noget fedt og anderledes kan opstå

Vi bor i en 2. værelset lejlighed. Da vi fandt ud af, at vi ventede Alberte, så snakkede vi hurtigt om plads og kommende pladsmangel. Vi blev enige om, at vi sagtens kunne blive boende, for Alberte behøvede ikke sit eget værelse de første par år.

Vi er virkelig glade for at bo her og tanken om at skulle flytte var/er heller ikke til at overskue.

Søvnproblemer

Alberte sov det første halve år rigtig fint og godt. Vi havde ingen problemer, udover at jeg sover meget let og hele tiden har haft tendens til at vågne, hvis hun giver den mindste lyd fra sig. Men hun sov det første halve år fra kl.19 -4/5 også fik hun mælk og sov igen efterfølgende et par timer. Men da hun så begyndte at udvikle sig meget motorisk, begyndte hun at få svært ved at finde ro og i perioder var/er det et helvede at putte hende og når hun endelig falder i søvn, så møffer hun stadig rundt i sengen.

Søvn er virkelig vigtig og jeg har været ved at brænde sammen flere gange, fordi at jeg i lange perioder har haft afbrudt søvn og ikke fået mere end 3, maks 4 sammenhængende. Når jeg så endelig har haft muligheden for, at sove længere fordi Alberte har gjort det, så har min krop reageret og jeg har enten drømt som vanvittig eller jeg er ganske enkelt vågnet, fordi min krop har været vant til det. For en måneds tid siden blev det hele så for meget for mig og der skulle virkelig ske et eller andet. Vi har derfor prøvet al verdens ting for at hjælpe Alberte til at finde ro om natten. Vi har en kort periode puttet hende i hendes voksipose, så det var lige som et svøb og hun kunne få tryghed på den måde, men det var ikke en holdbar løsning, da hun skal have mulighed for at kunne vende sig i løbet af natten. Så har vi haft lånt en kugledyne og det duede SLET ikke! Derefter investerede vi i en tyngdepose, som hun nu sover i på 2.uge. Det lader til indtil videre at være én af de bedste løsninger.

Alberte får soveværelset og vi indtager stuen

Men Alberte drømmer også en del (jeg håber inderligt ikke, at hun kommer til at få det som mig), derfor kommer hun også med nogle lyde i løbet af natten og det gør, at jeg reagere og vågner. Jeg foreslog derfor til Michael, at vi begyndte at kigge på sovesofaer, så vi kunne rykke ind i stuen og sove. Men jeg er ret så “kræsen”, når det gælder senge. Jeg skal ligge ordentlig, så jeg har de bedste betingelser for at sove godt. (derfor har vi også en af de bedre (dyrere) topmadrasser. Derfor duer en sovesofa fra Ikea ect. heller ikke. Et andet problem er, at Michael er jo kæmpe høj i forhold til mig og han har brug for ekstra længde, det gør det til en endnu større udfordring. Jeg har kigget og kigget og finder ud af at det ikke lige er så nemt. Desuden kommer vi i hvert fald op på 10.000kr +, for en af bedre kvalitet. Det har vi ikke ligefrem budget til! Og hvad nu hvis det ikke duer at sove i stuen? Så har vi brugt så mange penge og riskerer at skulle rykke tilbage til soveværelset alligevel.

Kreativ løsning – Vores hyggehjørne

Jeg begyndte derfor, at tænke kreativt. Kunne vi ikke rykke vores seng ind i stuen til at starte med også prøve om det kunne fungere at sove derinde overhovedet? Vi kunne selvfølgelig ikke undvære at have et sted hvor vi kan slappe af og det ser også fjollet ud af have senge i stuen nonstop.

Men hvad nu, hvis vi tog benene af sengene og lavede et hyggehjørne om dagen med en masse puder? Så det giver sådan en hyggestemning (lidt ligesom når man er på ferie og chiller) Michael var åben overfor idéen, især fordi det er en noget billigere løsning 😉 Så i lørdags gik vi i gang med at rykke rundt…

hyggehjoerne 169x300 - Tænk kreativt og noget fedt og anderledes kan opstå

I nat har vi alle tre for første gang sovet igennem!!!♥ Yay 🙂 Alberte fra 19 til 05.10 og vi gik i seng kl.21 og sov ret hurtigt. Så jeg vil sige, at det tegner godt. Og jeg er faktisk blevet ret så vild med vores hyggehjørne. Det giver Alberte mulighed for selv at kravle op og sidde og lege eller bare hygge og fjolle med os. Den er måske ikke så venlig for ældre personer, men det er sjældent at vi har besøg, som kræver en sofa og det er vigtigst at det fungere for os i hverdagen♥

Vi har måske brugt 600 kr på sengetæppe og flere puder.

Jeg bruger lyden til at være i min krop, når smerterne bruser ind over mig… Jeg brøler, som en urkvinde…

For ét år siden kom Alberte-musen til verden hjemme i vores stue. Vi vidste ikke engang, at Alberte var en lille pige. Vi valgte ikke at vide kønnet. Det skulle være en overraskelse. Så hele graviditeten var Alberte vores lille Blyp og vi ventede spændt på, om det var en lille pige eller dreng.

Nyfødt alberte 225x300 - Jeg bruger lyden til at være i min krop, når smerterne bruser ind over mig... Jeg brøler, som en urkvinde...

Fødslen:

Veerne starter kl.01-ish og jeg er lidt i tvivl om det var nu eller ej, så der går lidt før jeg siger noget til Michael, som ligger og sover ved min side. Kl.2 vækker jeg Michael og fortæller ham, at jeg har ondt og at jeg tænker at der måske er noget under opsejling. Vi bliver enige om at tage den med ro og se tiden an. Men kl.02.40-ish beslutter vi at stå op og få noget (morgen)mad, hvis det nu er tilfældet at jeg skal føde snart.  Vi hygger os med radio, morgenmad og stearinlys. Jeg laver mange ottetaller med hoften, og Michael fjoller og filmer mig. Vi griner♥

Kl.3 ringer jeg første gang til jordmoren, da Michael nærmest insisterer på det. Jeg får at vide, at vi fortsat skal holde øje og ringe hvis veerne bliver mere regelmæssige og varer over 1 minut. Derefter beslutter vi at gå i bad og prøve at gå i seng igen, så jeg kan slappe lidt af.

Kl.4.30, går slimproppen og kl.5. ringer jeg igen til jordmoren, men hun mener stadig ikke at det er tid. Jeg kan slet ikke finde ro og skal være i bevægelse hele tiden. Kl.5.45 ringer jeg igen til jordmoderen og de sender en afsted med det samme til os. Der går lidt tid før hun kommer, da hun åbenbart har svært ved at finde det (hun havde vist taget fejl af gadenavnet, så hun ringer og spørger) Michael begynder derefter at gøre klar med fødekaret.

K.6 kommer hun og hun konstatere at jeg er i aktiv fødsel. Jeg får lagt lavement. Bagefter opholder mig meget ude på badeværelset og jeg har behov for at være alene og står meget op af væggen og prøver at være i min krop, når bølgerne af smerter ruller ind. Jeg er ikke så tosset med min jordmoder. Jeg føler ikke at vi connecter.

Kl.7 hopper jeg ned i fødekaret.

Michael’s søster, Malene kommer på et tidspunkt, som jeg ikke helt husker (sorry Malene). Vi har spurgt hende om hun ikke vil være med og hjælpe med de praktiske ting. Jeg har lavet liste over hvor de forskellige ting er og hvad der skal pakkes hvis vi skal afsted på hospitalet. Malene hjælper med at sørge for at vandet i karret er varmt, tage billeder osv. Jeg er glad for at hun er her, især fordi at jeg har behov for at have Michael ved min side hele tiden.

Kl.8 er der vagtskifte og der kommer en anden jordmoder, Birgitte. Jeg har det meget bedre med hende. Hende, er jeg tryg ved og hun lader mig og Michael føle, at vi har overtaget. Hun er her blot til at guide. Mine veer bliver kraftigere og kraftigere og Michael sidder ved min side ved karret og holder min hånd/mine hænder. Som veerne tager til, bliver mit greb om Michael’s hænder mere og mere fast. Jeg forsøger at være i min krop. Bølgerne kommer hurtigere og hurtigere og bliver voldsommere og voldsommere. Jeg har intet smertestillende udover vandet i karret. Jeg bruger meget lyd til at være i det. Jeg trækker luft ind og lader lyden komme helt nede fra. Jeg brøler, som en ur-kvinde, som Malene beskriver det.

hjemmefoedsel 225x300 - Jeg bruger lyden til at være i min krop, når smerterne bruser ind over mig... Jeg brøler, som en urkvinde...

På den ene side er jeg meget til stede og har styr på hvilke stearin lys der er ved at brænde helt ned og skal slukkes osv. Men efter kl.8 husker jeg ikke så meget andet end at det føltes som en evighed før jeg at jeg måtte presse, men Birgitte ville være helt sikker på at jeg ville kunne nå at presse hende ud inden for en given tid, i forhold til reglerne. Man må åbenbart ikke være i pressefasen for længe, når man føder hjemme. Det meste af tiden ligger jeg på mine knæ med armene udover kanten af karret og klemmer Michael’s stakkels hænder, vi prøver andre stillinger, men jeg har det bedst på denne måde. Birgitte tager vandet på et tidspunkt og det føles varmt og brusende, da vandet strømmer ud i karret. Haha, jeg har en enkelt episode, hvor jeg snerrer af hende. Men hun skal tjekke hvor meget jeg har åbnet mig, og hun stikker armen ned i vandet og har nok ikke den bedste mulighed for at se hvad hun laver, så hun får stukket sine fingre op det forkerte sted…. Jeg udbryder hurtigt og meget bestemt “Det er det forkerte hul!!!” (det er noget man kan grine af i dag, men holde op jeg var presset der)

Jeg presser alt hvad jeg kan og får født hovedet. Og må vente med at føde kroppen indtil næste ve. Det føles surrealistisk, at mærke et hovedet nede imellem sine ben. Jeg føder Alberte halvt på hug med venstre knæ i gulvet, kl.10.25. Jeg tager hende op på mit bryst og det eneste jeg siger gentagende gange er: “Der var du jo” Jeg er overvældet af følelser og græder, Michael er græder også. Vi glemmer helt at forholde os til at Alberte er en pige. Der går et par minutter før vi tjekker det.

Bagefter kommer Alberte og jeg op på vores afdækket sofa og ligge, der jeg føder efterfølgende moderkagen. Jeg får et par enkelte sting, men er ikke revnet,  jeg har blot fået et par rifter indvendigt. Vi får lov at ligge lidt inden Birgitte, måler, vejer osv. Michael klipper navlestregen.

Inden Birgitte går, fejrer vi fødslen med hjemmebagte pizzasnegle og muffins.

babyfoedder 225x300 - Jeg bruger lyden til at være i min krop, når smerterne bruser ind over mig... Jeg brøler, som en urkvinde...

 

Det at føde hjemme, det var det helt rigtige for os. Jeg er evig taknemmelig over, at vi valgte hjemmefødsel. Vi ville på ingen måde ændre noget, hvis vi fik muligheden. Det var en vild og fantastisk oplevelse.

-Du er i dit eget hjem, det er på dine egne primisser. Du sætter selv dagsordnen. Du bestemmer selv, hvem der skal være til stede. Du er i dine vante omgivelser og bliver ikke distraheret af andre mennesker eller maskiner.

Jeg fik lov til at føde Alberte til lyden af P3 og med levende lys, hjemme i vores egen stue♥Jeg vil klart anbefalde andre at føde hjemme, hvis de er trygge ved det.

morogalberte 225x300 - Jeg bruger lyden til at være i min krop, når smerterne bruser ind over mig... Jeg brøler, som en urkvinde...

Alder er ikke et spørgsmål om år, men en sindstilstand

Holy moly… Det er lige om lidt februar igen…!

Alberte-musen bliver 1 år! Det er slet slet ikke til at forstå. Hun bliver 1 år og jeg bliver dermed også bliver ét år ældre… Jeg er født i 1987 og bliver dermed 31. Kæææft, det er sq da gammelt.. Da jeg var teenager, syntes jeg i hvert fald, at hvis man var 29+, så var man da gammel. Det er noget sjovt noget, det med alder. Og det er nok meget individuelt, hvornår man føler sig voksen og gammel.

Nogle vil finde nedestående upassende, andre sjovt;

Christian Fuhlendorff sagde i et show, at man er først voksen, når man får børn. Indtil da er man blot et stort barn, som boller andre store børn. 

Dét kan jeg faktisk godt følge ham i, altså at man først bliver voksen, når man får børn. Jeg føler først efter, at jeg har fået Alberte, at jeg er blevet rigtig voksen. Nu har jeg et ansvar og er forpligtet til at tage mig bedst mulig af min datter. Jeg er ikke længere det eneste vigtigste i mit liv. Jeg vil sige at man bliver voksen den dag, man lære at sætte sine egne behov til side.

Når det så er sagt, at jeg føler mig voksen, så ved jeg sq ikke om jeg føler mig gammel. Jo vist, så er der begyndt at dukke grå hår op, det panikker jeg også over nogle dage. Og andre dage, så tænker jeg ikke over dem. Jeg har lidt en diskussion med mig selv om jeg skal farve mit hår. Men indtil videre har jeg vurderet, at det ikke er nødvendigt. Jeg kan også godt mærke, at hvis der bliver indtaget alkohol i større mængder, så er kroppen noget længere tid om at komme sig 😛

Men jeg føler mig ikke voksen eller “gammel” 24/7 og nyder virkelig stadig at være et stort legebarn og ser også stadig gerne tegnefilm eller animationsfilm ♥ Jeg elsker, når Michael og jeg har stunder, hvor vi er fjollet og griner♥ Jeg elsker også at lege med Alberte og få hende til at grine. Jeg er ikke bange for at virke pinlig, hvis det skaber smil og glæde hos Alberte eller Michael. Dét, skal hun nok komme til at hade, når hun bliver teenager. Hahah.

Mine prioriteringer er helt klart også anderledes end før, men det er som sådan ikke, fordi at jeg er blevet ét år ældre, det er nu mere fordi at jeg er blevet mor. Det har virkelig sat tingene i perspektiv og ændret mit syn på mange ting.

Som overskriften siger, så er alder ikke et spørgsmål om år, men en sindstilstand. Vi kan i situationer føler os røv gamle og andre som barnlige eller unge.

puttende a 225x300 - Alder er ikke et spørgsmål om år, men en sindstilstand
En af de bedste ting i verden er, når Alberte-musen falder i søvn på én <3

Samtale med den tilbudte dagpleje

Vi har fået tilbudt plads fra d.2/1 hos flerbørnsdagplejen Bamsebo.

Vi har idag så været og besøge dem. Vi var der i en times tid, hvor vi så stedet og fik en snak med den ene af pædagogerne, som også bliver vores kontaktperson i starten og en tilsynsførende.

Det gik rigtig godt og vi har fået et super godt indtryk af stedet. Det er en flerbørnsdagspleje, som består af 3 pædagoger og 8 børn. Den har, som alle flerbørnsdagplejere åbent 42 timer om ugen, som er mindre end den normale dagpleje. Den åbner derfor også først kl.8 hver dag, hvilket umiddelbart er det eneste minus, vi kan finde indtil videre. Deres kost politik virker fornuftig, samt deres tilgang til børnenes måde til at udvikle sig på og deres hjælp til at gøre dem, så selvhjulpne så muligt. Selve stedet og faciliterterne virker også fine + det ligger kun 1,5km væk. Alberte kommer til at være den yngste et stykke tid, men der vil dog være to børn, som kun er henholdvis 1 mdr og 3 mdr ældre.

Alberte var som altid en charmetrold og klarede det så fint, selvom hun var lidt træt. Hun var nysgerrig, opmærksom og meget smilende under hele besøget. Så hun fik også gjort et godt indtryk. Det er så der, at man som mor, bliver så pavestolt.

A 169x300 - Samtale med den tilbudte dagpleje

Vi har besluttet, at takke ja til dette tilbud trods åbningstiden. Vi kunne godt have ønsket os, at de åbnede en time før, men det gør ingen flerbørnsdagpleje (tidligst 7.30). Vi tror, at flerbørnedagplejen er det bedste for Alberte, så vi må få det til at gå op på den ene eller anden måde. Vi gik derfra med en rigtig god fornemmelse i maven♥

 

 

 

Tiden flyver…

Inden vi fik Alberte syntes vi, at tiden fløj afsted. Vi tænkte også, at tiden umuligt kunne gå hurtigere blot fordi man fik et barn. MEN vi er blevet klogere… Selvom det lyder som sådan en kliche, så flyver tiden bare virkelig stærkt, når man får sådan en lille fis.

Tebolle alberte 169x300 - Tiden flyver...

Alberte bliver 10 måneder d.13 december… 10 -fucking måneder.. Hvor er tiden blevet af? Hun bliver så hurtigt stor. Hun har 4 tænder, som er brudt igennem, hun vil hele tiden gerne rejse sig og stå op. (Dette kan hun kun dog ved hjælp af et par hænder, som hun kan hive sig op med) Vores lille fis har fået så meget personlighed, og er blevet en bestemt lille dame allerede. Er der noget, som hun har besluttet sig for, så glemmer hun det altså ikke lige. Hér, tænker jeg f.eks på, at hvis hun får øje på noget, som hun gerne vil have/eller vil hen til. Så kan man prøve at distrahere hende, men det kan man godt glemme. Haha! Hun bliver ved, indtil hun får det/når det.

Men heldigvis, så er vores lille fis, stadig så mild, let til smil og stor charmerende. Hun kommer så meget til at sno os om sine fingre en del.

I fredags fik vi besked om, at Alberte er blevet tilbudt plads hos en flerbørnsdagpleje fra 1/2. Det er om under en måned! Hold nu op. Så er vores lille pige altså blevet stor. Men min barsel slutter jo også her d.16 december, så det måtte jo komme. Vi skal ned og besøge dagplejen her på fredag, og jeg er edder spændt på det. Puha, det er lidt skræmmende at tænke på, at jeg snart skal overlade min guldklump til “fremmede”. Nu har vi gået i vores egen lille boble herhjemme så lang tid, vi har været sammen stort set 24/7 siden hun kom til verden. Det er få gange, at hun er blevet passet. Så, at skulle forestille sig, at skulle til undvære hende 5 dage om ugen i flere timer af gangen, det virker lige nu meget skræmmende. Men sådan vil jeg tro, at alle mødre føler i starten.

Men som sagt, så er jeg virkelig spændt på besøget på fredag, og om det kommer til at føles rigtig eller om vi skal tage chancen og takke nej og vente på næste tilbud.

Billede er btw fra idag, hvor hun med glæde kører en tebolle i hovedet på hjem fra Kvickly♥

 

Når fremtidsplanerne ændres….

Os alle tre 300x225 - Når fremtidsplanerne ændres....

Planen har hele tiden været, at jeg skulle søge ind på idræt igen, når min barsel er slut.

Før vi fik Alberte, søgte jeg ind i København, men kom ikke ind. Jeg søgte kvote 2, (da mit gennemsnit ikke er højt nok til kvote 1) hvilket gør, at min chancer for optagelse er minimal. Især fordi jeg ikke har været på højskoleophold eller andet ophold i udlandet, hvilket giver gode point.

Så Michael og jeg snakkede om, at jeg skulle søge igen i det nye år, men så også søge Odense og Aalborg. Det er Aalborg hvor chancerne er størst for, at jeg ville komme ind.

Men jo tættere vi kommer på, jo mere giver det en knude i maven, at tænke på, at vi måske skulle flytte fra Amager. Vi er blevet så glade for at bo her og har fået en god base, så det er slet ikke rart, at tænke på at skulle flytte herfra.

Vi har derfor snakket frem og tilbage og fundet flere ulemper ved at forlade Amager. Især fordi Michael har rigtig gode chance for at komme ind på DTU. Jeg søger derfor kun København igen, velvidende at mine chancer er næsten ikke eksisterende, men vi må tænke på hvad der er bedste for vores lille familie.

Vi tænker meget på, hvad der er bedst for Alberte.

Hvis vi flytter, så kommer vi til at skulle bo 3-4 år ‘ude’, mens vi læser. Hvilket vil betyde, at vi ikke vil se vores familie særlig tit, da vi ikke selv ville få råd til at rejse ‘hjem’ så tit og det ville ikke være uoverskuelig for f.eks mine søstre, at tage så langt med deres børn. Så Alberte ville gå glip af så meget i de år, og især den manglende kontakt med hendes fætre og kusiner, syntes vi ikke er til at bære. For Alberte får virkelig meget ud af vores besøg hjem på landet til familien.

Min biologiske mor spiller også en rolle. Min mor er på antabus og virker oprigtig til, at forstå at hun ikke længere kan drikke (efter indlæggelsen på intensiv). Det slår hende simpelthen ihjel. Efter så mange års kraftig alkoholmisbrug, er hendes krop noget medtaget.Min mor har kun mig tilbage. Michael, Alberte og jeg er hendes eneste familie/netværk. Vi er hendes drivkraft for et bedre liv. Hvis vi flytter til Aalborg, så ved jeg, at hun vil drikke sig selv ihjel.

Salg og flytning fra vores andelslejlighed, det virker også uoverskueligt. Vi magter ikke, at skulle pakke alt vores habengut sammen og flytte med lille babyA. Især ikke, da vi ikke ved, hvor vi kommer ind og først får svar lige op til studiestart. Så kan man risikere, at stå der med håret i postkassen med et lille barn, hvis det ikke lige er til at finde en bolig.

-Dine drømme bliver først håbløse den dag, at du opgiver at forfølge dem-

Jeg vil stadig forfølge min drøm om, at arbejde med træning. Det bliver dog blot en anden vej, som jeg må tage for at nå mit mål.

Denne her beslutning om at blive her på Amager, og vælge en anden vej for mig, den føles helt rigtig nede i maven♥