Så er det lige pludselig blevet august..

Av min arm, der har været stille herinde længe nu…. Men det er altså ikke fordi at der ikke sker noget i mit/vores liv.

Tiden flyver bare virkelig afsted, især med arbejde og dumme arbejdstider….. :/ Så når der er fri, så bliver tiden brugt med omhu♥

IMG 20180728 162333 225x300 - Så er det lige pludselig blevet august..

Desuden har Alberte-mus heller ikke nemt ved at sove i denne varme periode, så vi døjer en del med at hun er konstant træt og står op før fanden får sko på.! Men heldigvis er hun nu igen begyndt at sove til kl.5 -5.30, det er trods alt lidt tåleligt 😉

IMG 20180722 094727 225x300 - Så er det lige pludselig blevet august..

Vi forsøger som familie, at prøve at tilbringe masser af god tid sammen. Jeg arbejder 2 ud af 3 weekender, så det er nogen gange svært både at prioriterer alene familie-tid og samtidig nå at se familien i Kalundborg. Men vi forsøger at få det til at gå op.

Min biologiske mor har det fantastisk og hun kommer på besøge et par gange om måneden (når jeg har hverdags fri). Det er virkelig skønt, at se hende finde overskud og motivation til et liv uden alkohol. Vores forhold til hinanden bliver kun bedre og tættere. Alberte og hende har også et ganske skønt og særligt bånd♥

IMG 20180802 162726 225x300 - Så er det lige pludselig blevet august..

Jeg var ellers kommet ind i en virkelig god periode med min træning og fik både løbet og styrketrænet flere gange ugentlig. Men desværre har tiden og overskuddet ikke været der på det seneste:/ Jeg forsøger at komme afsted og er også afsted i hvert fald 1 gang om ugen. Men al min løbetræning er desværre blevet tabt lidt på jorden:/ Men ja, både kroppen, hovedet og hjertet skal være med i det, og det er bare ikke tiden til det lige nu.

Noget andet som fylder rigtig meget er min aktivisme♥ Jeg er pt. også ved at arbejde på et indlæg omkring dette. Det er noget, som vi som familie faktisk alle har glæde af. Det er vigtig for mig at min aktivisme ikke går udover mit/vores familieliv. Men alt dette vil jeg komme nærmere på i mit kommende indlæg.

 

Hér var lige en kort update på livet i Ålandsgade, jeg håber at I nyder sommeren og også husker at gøre hvad der er vigtigt og giver lige præcis mening for jer og jeres liv♥

-Sommer knus herfra-

 

Bagt butternut + fyldte portobellosvampe + sommersalat

Vi får leveret en madkasse fra Simple Feast hver tirsdag, hvor der så er nem mad til 3 dage og det er selvfølgelig vegansk♥ Jeg er tosset med det. Det er virkelig lækker mad, som tager ca. 20 min at lave. Men de andre dage, så står jeg selv for at skulle være kreativ og lave mad.

Idag blev det til noget, som var utrolig lækkert og samtidig var det nemt og hurtigt. What’s not to  love?

Bagt butternut squash med fyld + sommersalat + fyldte portobellesvampe

Butternut ovnbagt 225x300 - Bagt butternut + fyldte portobellosvampe + sommersalat

Bagt butternut: 

Butternut halveres og pensles med olie og der skæres nogle riller i.

30 min i ovnen ved 200° uden fyld, efter fyldet er putte i så får de yderligere 15 min.

Fyld til butternut og portobellosvampe

1 tomat

1/2 løg

1 fed hvidløg

Salt + peber

1 portobello svamp hakket meget fint

1 håndfuld frisk hakket basilikum

IMG 20180617 171908 225x300 - Bagt butternut + fyldte portobellosvampe + sommersalat1 smule Creamy Sheese tilføjes yderlig portobellosvampene

(Og den veganske “smørost” smager btw himmelsk, min mor kunne ikke smage at det ikke var en koost, yaaah)

Sommersalat:

En virkelig frisk salat som også er sød, da der både er melon og blåbær i.

sommersalat 225x300 - Bagt butternut + fyldte portobellosvampe + sommersalat

Spinat

Galiamelon

Blåbær

Ristet pinjekerne

Greek white block i tern

 

Greekwhiteblock 225x300 - Bagt butternut + fyldte portobellosvampe + sommersalat

Greek White Block fra Violife er et godt alternativ til fetaost, jeg bruger den både i salater, men faktisk spiser jeg den også på ristet rugbrød med marmelade. Jeg var enormt glad for brie før og på denne måde er det en erstatning for det.

Alberte var rigtig tosset med de fyldte portobellosvampe, så det skal helt klart gentages♥

En gammel kærlighed der aldrig ruster

Jeg har en gammel kærlighed, som ikke forgår trods adskillelse og tidens gang.

Kærligheden har været der i MANGE år, helt tilbage fra folkeskolen♥ Bevares der er perioder, hvor jeg næsten glemmer hvilket sus jeg får af min gamle flamme, men ved gensyn, så rammes jeg af et flammehav.

Min kærlighed til løb vil altid bestå♥ Men det er som sagt meget i perioder, at jeg fået løbet. Men lige så snart jeg får taget løbeskoene på og kommer ud på vejen med musikken i ørene, så bliver jeg sq glad. Især når jeg løber ude og gerne tidligt på dagen, så man har den dér følelse af at være alene. Det er ikke så nemt herinde på Amager, da man næsten altid møder andre løbere, der var Kalundborg lige helt perfekt. Men det har det virkelig også sin charme at løbe ude omkring Amager Strandpark. Jeg har for nyligt fundet mine Asics frem og snupper Thule indimellem når Alberte skal i dagplejen. Det passer helt perfekt at løbe hende derned, når jeg møder kl.9. Men hvis jeg møder kl.10, så rammer jeg gerne centret i stedet, men så afslutter jeg måske med et par sprint runder på løbebåndet.

IMG 9606 225x300 - En gammel kærlighed der aldrig ruster
Billede fra sidste år, Alberte fylder noget mere nu 😉

Jeg elsker ved løb fordi:

  • Det ikke koster særlig meget (udover et par gode løbesko i ny og næ).
  • Det behøver ikke tage særlig lang tid. Hvis man skal ned og træne bruger man hurtigt 1,5 time. Men løb kan du klare på under en time inklusiv bad og det hele.
  • Noget af det jeg virkelig elsker er også at det er freaking nemt at smide et par løbesko i kufferten, når du skal ud og rejse. Jeg har løbet på ferier blandt andet både i  Tyrkiet, Tyskland, på Gran Canaria, Mallorca. Det er også bare en fed måde at opleve det land man rejser i.
  • Du kan variere din træning utrolig meget. Du kan løbe lange distancer for udholdenhed, du kan løbe korte, du kan løbe interval, du kan løbe i kuperet terræn.
  • Når jeg løber ude, så kobler jeg af på en helt fantastisk måde.

 

Dén der følelse, når jeg løber ude i naturen f.eks ved Amager Strand, sådan en weekendmorgen og man ikke møder særlig mange andre og solen stadig er på vej op og musikken toner ud i mine øregange, mens jeg kan mærke blodet pumpe rundt i min krop♥

Løb er også en god kalorieforbrænder. Hvis man løber interval sætter det også gang i efterforbrændingen, så man har en øget forbrænding efter man er færdig med at løbe. Men man skal også huske at det er hårdt for kroppen at løbe interval og man skal aldrig starte hårdt ud med det, hvis man ikke er vant til at løbe!

IMG 20180607 211007 655 169x300 - En gammel kærlighed der aldrig ruster
Fra løbeturen igår morges inden møde på arbejde.

Jeg håber, at der vil komme mange løbeture henover sommeren. Men det er jeg næsten sikker på, i hvert fald vil jeg virkelig forsøge at holde fast i, at løbe Alberte ned i dagplejen, når jeg møder kl.9.

Thule er virkelig også lækker at løbe med, og så længe lille-fisen har det fint med det (det tager også kun 15 min derned), så er det en super måde, at få trænet kroppen lidt. (når jeg møder kl.9, får jeg ikke styrketrænet i de uger).

Fridag, sol og pizza…

I dag har jeg været så heldig at have fri sammen med min lille familie, normalt har vi kun hvert 3. weekend med fridage sammen. Så det var virkelig lækkert der også faldt to fridage her til Kristi himmelfartsdag♥

Jeg skulle have træne med Rebel Sports, men grundet sygdom hos Philip har vi rykket træningen. Hvilket passer mig rigtig fint eftersom jeg stadig har ømme ben fra min sidste træning 😉

Jeg får ikke rigtig trænet så meget for tiden, men det fungere ikke særlig godt med mine arbejdstider. Og når jeg så endelig har tid til overs, så prioterere jeg familien højere!

I dag har vi så haft en dejlig stille og rolig formiddag med hygge herhjemme, og da Alberte fik sin middags lur nappede Michael og jeg lige et afsnit af The Rain…. Btw har I set den? Jeg er mega fan.

IMG 20180510 133240 225x300 - Fridag, sol og pizza...
Dagens sommeroutfit:
Mormors gamle nederdel, som jeg knus elsker<3

Da lille fisen vågnede pakkede vi barnevogn, pusletaske og tæppe også tog vi en tur ud i det blå. Nærmere sagt, et smut med metroen til Forum st også gik vi derfra til Nørrebro. Vi skulle nemlig forbi Stefanos Pizzabar, rygtet lyder nemlig at de laver nogle lækre veganske pizza’er, så det måtte vi da lige tjekke op på;) Da pizzaerne var købt, gik vi til den nærliggende park og slog tæppet ud og var klar til pizza hygge.

IMG 20180510 150737 225x300 - Fridag, sol og pizza...
Muska’s favorit & Magic Mushroom fra Stefanos Pizzabar

Det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi har været forbi Stefanos Pizzabar. Min favorit af de to var helt klart Magic Mushoom. Muuuummssss.

Alberte-musen havde en fest, det var lige noget for hende at vi tog på sådan en tur. Hun hyggede sig gevaldigt pænt på tæppe, mens vi spiste og kort tid efter, men så var der ellers krudt i måsen 😉

Lige pt har hun en ide med at skulle kravle op på alt og sidde på alt…

IMG 20180510 153206 225x300 - Fridag, sol og pizza...
Heldigvis havde vi spist indholdet i bakken 😉

Det har simpelthen været så dejlig en fridag. Hvad der er endnu bedre er, at der er sørme og en fridag imorgen, hvor vi kan hygge sammen alle tre♥

Jeg håber, at jeres dag har været bare halvt så god som min, for så har den stadig været vild fed;)

I dag oplevede jeg noget, som jeg simpelthen er nød til at dele

Hehe, jeg har aldrig følt mig så bloggeragtig før, som jeg gør lige nu.

Jeg sidder på en lokal kaffebar Boheme og drikker en kaffe med risdrik og skriver dette indlæg. Alberte-mus ligger i barnevognen udenfor og sover.

kaffe 107497 1260x566 300x135 - I dag oplevede jeg noget, som jeg simpelthen er nød til at dele

Jeg skulle være på arbejde og har også været det, men Michael er ikke på toppen overhovedet idag, så han var/er ikke i stand til at passe Alberte. Derfor måtte jeg spørge om det ikke var muligt at gå hjem, så jeg kan passe den lille bisse. Det var det heldigvis.  Der har været krudt i numsen på den unge dame og hun ville ikke sove, så jeg måtte ty til barnevognen, så Michael kunne få noget ro. Jeg tænkte nok, at den lille fis ville sove rigtig hurtigt for ingen tvivl om, at hun var træt og kørte i overgear. Derfor pakkede jeg computeren og babyalarmerne, så jeg også kunne snuppe en stille stund, mens hun forhåbentlig sover en god lang lur.

Der er lidt stille på bloggerfronten for tiden. Det er ikke fordi, at jeg ikke har meget på hjertet for det har jeg- Måske nok mere end nogensinde før. Men jeg arbejder på rullende vagtplan og med forskellige skiftende tider, det betyder også at jeg har ikke så meget tid med min lille familie, som jeg godt kunne ønske mig:/ Derfor bliver den tid der er, også brugt fornuftigt♥ Jeg griber computeren ind imellem og påbegynder nogle indlæg, men de bliver ikke rigtig gjort færdig. Desuden er meget af det, som jeg har på hjertet noget, som jeg gerne vil have sidder helt lige i skabet inden jeg smækker det op, da det er noget som er utrolig vigtig for mig.

Men idag oplevede jeg noget, som jeg rigtig gerne vil dele…. En lille oplevelse som gav et smil på læben og et varmt hjerte.

Jeg mødte på arbejde kl.10 og blev spurgt om jeg ikke ville ud med cykelsaddelovertræk (som reklame for Xjump), det har jeg været mange gange før og jeg syntes det er et dejligt afbræk fra det normale receptionsarbejde, så jeg sagde selvfølgelig ja og blev bedt om at cykle til Christianshavn omkring metrostationen.

Jeg fylder rygsækken med overtræk og yderlig en kasse som passer bag på bagagebæren på min cykel. 

Da jeg kommer frem og får stilt cyklen og går i gang, så kommer der hurtigt en nysgerrig hjemløs og spørger om han må tage et par stykker. Det siger jeg selvfølgelig ja til, kort efter kommer der endnu en og er nysgerrig og beder om bare en enkelt, Da der er gået 10-15 minutter, så kommer er en grønlandsk mand hen og siger noget, som jeg ikke helt får fat i, jeg tror pr. automatik at han som de andre vil bede om et par stykker til sig selv. Men næh nej. Han ville hjertens gerne hjælpe mig med at sætte dem på cyklerne. I stilhed går vi så der og sætter overtræk på cyklerne og da han kan se vi er ved at være færdige, tager han de sidste og sætter på og går så tilbage til der hvor han befandt sig inden. Jeg når slet ikke at takke ham eller noget. Men det er da det mindste jeg kan gøre, så jeg går hen til ham og giver ham pænt hånden og siger tak for hjælpen og god weekend. Han siger at det var så lidt og smiler meget varmt. 

Det var så dejlig en oplevelse og jeg er rørt over, at han bare gerne ville hjælpe mig og intet forventede♥


Jeg nåede lige at drikke min kaffe færdig, så vågnede Alberte-musen efter en kort lur også prøvede jeg ellers at trave rundt for at få hende til at sove igen. Men den lille fis havde besluttet sig for at den korte lur var nok 😉

Tosset med det dér træning… Især hopperi

I kender godt den der følelse af sommerfugle i maven, fordi man er spændt og nervøs på den gode måde? Man er lidt lige som et lille barn, der venter på juleaften….

Imorges da jeg stod op begyndte små sommerfugle så småt at bakse rundt i min mave, og som morgenstunden forsvandt baksede sommerfuglene mere og mere rundt.

Men hvad dælen gav mig så disse små baksende sommerfugle?

Jo ser du, for små 3 år siden faldt jeg på Instagram over Rebel Sports aka. Philip Munk.  Han er personlig træner, og hvis du spørger mig, så ville jeg nok sige den bedste af slagsen i Danmark. Philip bruger meget plyometrisk træning og kontrast træning og han træner mange sports atleter. Hans træninger er derfor også anderledes end almindelig styrketræning. Hans øvelser er udfordrende og sætter både sind og fysik på prøve, men samtidig er de noget for et hvert stort legebarn. Jeg har i flere år fundet sindsyg meget inspiration i hans videoer på Instragam. Især alle øvelserne med diverse hop. Jeg vidste fra første øjekast på hans profil, at ham jeg ville virkelig godt træne med.

Men på daværende tidspunkt var økonomien ikke til det og senere gik jeg hen og blev gravid osv. Men i alt den tid har jeg fulgt ham nøje og som sagt brugt hans videoer til inspiration til min egen træning. Til jul lovede Michael mig, at i det nye år kunne jeg komme til at træne med Philip. Min begejstring var stor. Men starten af året er fløjet afsted med Albertes opstart i dp og min ende på barsel og start på arbejde osv. (+ min vagtplan på arbejdet er rullende og jeg aldrig har en dag fast fri)

For et par uger siden tænkte jeg: nu skriver jeg sq til ham og får nogle priser og spørger ind til hvordan og hvorledes med personlig træning vs. online forløb. For ingen tvivl om, at jeg virkelig gerne ville træne med Philip i egen højeste person i forhold til et online forløb.

Jeg snakkede efterfølgende med Michael og han syntes klart, at jeg skulle booke en personlig træning, for Michael ved hvor fascineret, at jeg er af Philip’s træninger. Så jeg gjorde det sq og derfor havde jeg sommerfugle i maven fordi kl.11 skulle jeg ENDELIG træne med Philip.

Jeg var nervøs og spændt. Min hjerne begyndt at drille lidt med tanker som: Er jeg nu overhovedet i god nok form til at træne med ham? Burde jeg ikke vente med at træne med ham til, at jeg er i bedre form?

Hold nu kæft, hvor åndssvagt at tænke sådan.

1. Philip har aldrig mødt mig, så han har ingen forventninger til min form.

2. Man kan altid komme med undskylder om formen ikke er god nok, for det syntes man jo aldrig selv at den er.

3. Manden er personlig træner og vant til at arbejde med masser af forskellige niveauer. Desuden kommer man jo også til en personlig træner, fordi man gerne vil have hjælp til ens træning 😉

Jeg drog til Valby og Hafniahallen. Virkelig fedt at se stedet, hvor mange af hans videoer bliver skudt btw.

Da jeg ankommer får Philip øje på mig igennem glasvæggen og vinker straks. Han er virkelig flink og imødekomne. Vi starter med en ganske kort opvarmning på cykel og efterfølgende noget mere opvarmning af led. Det er vigtig at være godt varm i leddene, da træning med eksplosivitet og hop er hårdt for dem. Derefter starter vi fra scratch med teknikken omkring hop. Philip er virkelig god til at forklare, hvorfor vi gør som vi gør. Langsomt bevæger vi os fra almindelig hop på jorden til boxjump af forskellige arter. Jeg vil ikke gå så meget mere i detaljer, men vi bygger flere lagt på. Derefter med en kæde af 4 øvelser på tid og 3 af dem er med hop;)

FØJ DEN VAR LED OG FED. Dér blev jeg presset og fik den dejlige brændende fornemmelse i halsen;) Efter sådan en god omgang, så slutter vi selvfølgelig lige af med en benøvelse med excentrisk fase ned og eksplosiv op. Og til aller aller sidst tager vi lige en gang syretræning til failure.

Lad mig sige det sådan, mine stakkels ben var gummi derfter. Men shit det var fedt! Jeg er fan og glæder mig allerede til næste gang vi skal træne sammen, hvilket bliver om en lille måneds tid.

30594859 10214461852273339 6711010258266882048 o 169x300 - Tosset med det dér træning... Især hopperi

Noget, som virkelig også tiltaler mig omkring Philip som personlig træner er, at han går virkelig ind for at træningen skal være sjov og ens frirum. AMEN! Det er lige min filosofi.

Nu er det spændende og se om jeg er i stand til at gå overhovedet imorgen 😉

 

Finurlige facts

13 er mit yndlings tal og tænk at min datter Alberte kom til verden d.13♥

Jeg er Brøndby fan, eller som man siger, én gang Brøndby ALTID Brøndby. Jeg gik virkelig op i det, i folkeskolen. Ebbe Sand var all time favorite

Jeg elsker en kold Classic

Jeg vil hellere cykle end gå, hvis det drejer sig om at komme fra A til B. Jeg elsker at gå ture, men hvis jeg skal noget, så er det jernhesten som foretrækkes.

Jeg er afhængig af Pepsi Max, men før i tiden var jeg ellers en Coca Cola pige. Min mormor købte altid rød Coca Cola til mig i sin tid♥

Jeg er nok lidt gammeldags, især i udtryk osv. Men det har jeg fra min mormor

Jeg er et kæmpe legebarn og elsker at være fjollet

Jeg elsker, at rejse og jeg ELSKER at befinde min i lufthavnen. Hver gang jeg skal ud og flyve køber jeg ALTID en ny parfume og M&M’s (de er så købt for sidste gang. Men så må jeg købe en ekstra gang Pringles med paprika 😉 ).

Jeg har brugt utallige timer på at spille spil med min mormor. Jeg ville ønske, at vi kunne få bare ét enkelt spil mereIMG 1778 224x300 - Finurlige facts

Jeg er en dårlig taber. Som i virkelig dårlig taber….

Jeg har altid hadet søndage, de har altid givet mig en dum knude i maven. Det stammer fra min tid, som “weekend-barn” hos min mor

Cæcar hed den første pony, som vandt mit hjerte. Men min første egen pony (som jeg selv købte og betalte) hed Sunny Boy.

Jeg er kæmpe fan af tegnefilm og animationsfilm

Jeg er for nylig blevet virkelig glad for at lytte til Chillhop

Jeg er virkelig bange for fugle

Tulipaner er min yndlings blomst

Når jeg får hikke, så hikker jeg utrolig højt. Det ender altid med at jeg få ondt pga min hikke er så voldsom. Og hvis jeg først begynder, så er jeg plaget af hikke resten af dagen. Bevares, der er pauser, men jeg får hikke flere gange i løbet af dagen

Jeg har spist havregrød til morgenmad, de sidste 4 år. Jeg er tosset med der pjat♥

Jeg er tosset med at være tidligt ude i naturen om sommeren. Sådan en smuk sommer morgen, hvor man ser solen stå op og man føler at man har hele verden for sig selv, det er fantastisk

IMG 5329 169x300 - Finurlige facts

 

Selvskade -Min historie

Dette indlæg har været længe undervejs, og jeg har virkelig været i tvivl om jeg skulle ligge det op. Det er grænseoverskridende, men:

Det er et tabubelagt emne, men det er fandens vigtigt at snakke om. Hvis der sidder nogen derude og føler at de er alene eller frygter at de aldrig kommer ud af det igen. Så vil jeg gerne fortælle min historie og lade dem vide, at det er muligt at finde andre måder at tackle sit indre kaos på♥

Der findes flere former for selvskade. Cutting, som nok er den mest kendte, har jeg benyttet. Men jeg har også før haft så mange følelser og frustrationer, at jeg har måtte reagere ved at rive mig selv eller hive mig selv voldsomt i håret.

IMG 20180325 105940 300x245 - Selvskade -Min historie

Barberbladet lindrede mine psykiske smerter som teenager;

Da jeg var teenager begyndte jeg, at udføre skade på mig selv. Jeg kom ind i en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at finde ud af mig selv og forholde mig til mine følelser og jeg begyndte at gå til fester med masser af indtagelse af alkohol.

I tiende klasse gik  ham, som jeg troede, på daværende tidspunkt, var mit livskærlighed, fra mig. Det, at blive forladt af ham, som jeg virkelig elskede, gjorde så forfærdelig ondt. Jeg følte et kæmpe svigt og jeg havde virkelig svært ved at tackle det. Endnu et svigt fra én man elskede. Thomas var den første person, som jeg lukkede helt ind. Han fik mig til at føle mig ganske speciel og virkelig elsket, derfor havde jeg heller ingen barriere overfor ham.

Jeg blev som teenager også enormt bevidst om svigtet fra min mor og for dens sagsskyld også min far.

Derudover havde jeg i mange år også været en hestepige og havde det tilfælles med mine (pleje)søstre og vi som familie, var sammen om interessen for heste og brugte meget tid på ridning og stævner. Men da jeg blev teenager faldt min interesse for at ride på stævneniveau og kort efter stoppede jeg faktisk helt med at ride. Dermed havde jeg heller ikke længere samme følelse af være en del af familien på samme måde. Det var et valg jeg selv havde taget, at stoppe med at ride og det var det rigtige eftersom interessen ikke længere var der. Men jeg havde ikke tænkt over, at det ville få så stor betydning

Kort efter bruddet med Thomas begyndte mine veninder og jeg, at tage til en masse privatfester. Hvilket resulterede i, at jeg oftest blev beruset og blev overvældet af alle mine følelser, mine ellers indetrængte følelser (omkring følelsen af svigt).

Jeg befandt mig i et kaos af følelser. Både når jeg var beruset og efterfølgende. Når jeg var til festerne gav alkoholen mig mulighed for at slippe mine hæmninger og barriere, hvilket kunne være enormt overvældende. Efterfølgende fik jeg det altid dårligt over, at jeg havde blottet mig (mine følelser).

Jeg husker ikke præcis, hvordan jeg fandt ud af, at skære mig selv hjalp på mit indre kaos. Men jeg husker, at jeg havde et lille skrin/bøtte hvor jeg gemte mit barberblad. Når jeg blev ked af det, så fandt jeg det frem og begyndte at lave små fine streger på mit venstre håndled og et par enkelte lidt dybere på mit venstre underben (da jeg havde lovet at stoppe og derfor blev nød til at finde et nyt sted, som ikke blev set). Jeg havde få gange virkelig selvmordstanker, men havde aldrig modet til rigtig at gøre noget ud af det. Tiltrods for, at jeg inderligt følte, at ingen alligevel ville komme til at savne mig til tider.

Jeg husker hvor rart det var, når jeg skar og mærkede den fysiske smerte i stedet for den psykiske. Det var en smerte, som jeg kunne forholde mig til.

Jeg havde en lang periode, hvor jeg var i stand til at skjule det for alle. Men min nye daværende kæreste opdagede det selvfølgelig på et tidspunkt. Han forsøgte at være der for mig og ville selvfølgelig gerne have mig til at stoppe. Men det var ikke en mulighed for mig, da jeg havde brug for at få afløb for mine psykiske smerter. Jeg gemte mit barberblad for ham og min familie, en enkelt gang eller to afleverede jeg det, hvor jeg så efterfølgende anskaffede mig et nyt.

Jeg husker heller ikke hvordan min familie og tætteste veninder fandt ud af det, men jeg husker at det gjorde dem bekymret og kede af det. Den eneste som ikke tog sig af det, var min biologiske mor. Eller rettere sagt, jeg fik en reaktion fra hende (i beruset tilstand) hendes kommentar var: Du er jo syg i hovedet og burde indlægges. Jeg blev virkelig såret over hendes reaktion og hendes ord! Vi kommer ikke udenom, at hun har spillet en stor rolle i mine psykiske smerter og måske bar den største grund til at jeg tyede til selvskade.

Som jeg husker det, så lovede jeg min familie at stoppe og få snakket med en psykolog om det og mine problemer. Det var svært for mig at åbne mig for min psykolog, men med tiden fik jeg bygget en tillid op og fik rigtig meget ud af mine besøg hos hende, selvom det var vanvittig hårdt. Jeg husker ikke præcis hvornår jeg stoppede med at skære i mig selv. Men det vigtigste er også at det stoppede.

Så hvis man sidder i den situation og alt føles håbløst og man ikke kan se en ende på sin selvsskade. Så kan jeg fortælle, at der findes en vej ud. Den bliver ikke nem, men det er det værd i sidste ende.

Jeg husker følelsen af flovhed, da jeg ikke længere var alene med min hemmelighed. Især fordi at det var så svært at forklare og for andre at forstå, at man kan have et behov for at gøre skade på sig selv. Men nogen gange er kaosset i én så stort, at man er nød til at få afløb på en ekstrem måde. Det var det i hvert fald for mig.

Ny måde at tackle mine følelser på

Jeg vil resten af mit liv have perioder, hvor jeg har en masse dumme følelser og tanker. Det har jeg lært at acceptere og det gør det nemmere at håndtere. Jeg har lært at tackle det på en anden måde. Jeg er for det første blevet meget bedre til at sætte ord på, mest ved skrift, men jeg har også fundet min soulmate, som jeg kan dele alt med♥ Dét betyder virkelig meget. Der næst har jeg virkelig gavn af min træning. Det er min terapi, her kan jeg koble af og komme af med eventuelle frustationer. Her kan jeg også bevise mit værd over for mig selv. Hér kan jeg presse mig selv både fysisk og psykisk på en sund måde, hvor jeg faktisk udvikler mig positivt.

IMG 4673 300x199 - Selvskade -Min historie

 

Til dig, som har læst med: Af hjertet tak for din tid og opmærksomhed♥

Jeg håber, at min historie på den ene eller anden måde kan bidrage med noget positivt for bare ét enkelt individ. Ved at skrive dette indlæg har jeg også været tvunget til at gå ind i mig selv og prøve at forstå min selv som teenager og nu for den sagsskyld og lært en masse, hvilket jeg tror er sundt. Men det er også grænseoverskridende at dele, så jeg håber at der bliver taget godt imod det.

Man har et standpunkt til man tager et nyt

“Jeg bliver aldrig veganer” Disse ord sagde jeg i starten af året til Michael. Jeg var sikker på, at jeg ikke ville kunne undvære især ost og æg.

Men jeg har nu siden slutning af januar levet stort set uden animalske produkter.

Grunden til at jeg siger stort set er, at der i starten var sådan en let overgangsfase og jeg ikke tjekkede ingredienslisten på alle mine varer og vi havde flere ting i lejligheden, som skulle bruges (stop madspild). Men nu sørger jeg for at købe fødevarer uden animalske produkter i.

Men jeg må nu nok erkende, at jeg tog fejl, big time 😉 Gudskelov for det♥

Jeg er så glad for min nye livsstil. Det er imponerende hvor meget positivt det har bidraget med.

Jeg har virkelig meget mere energi. Selvom jeg er startet på arbejde og det er fysisk hårdt arbejde, så har jeg alligevel overskud til at lave sund plantebaseret mad og madpakker, når jeg kommer hjem. (Følg gerne min instagram profil, hvis du er nysgerrig efter hvad jeg/vi spiser herhjemme.)

Faktisk, så er Michael også hoppet næsten 100 % med på vognen. Når jeg siger næsten, så er det fordi at der måske kan ryge en ting eller to ned, som ikke er veganske, når vi er sammen med andre. Jeg havde vitterlig ikke regnet med, at han også ville gå så meget op i det. Men jeg priser mig lykkelig over, at han også har valgt at ændre sine kostvaner. Det er fan’me fedt, at være sammen med sit livs kærlighed og han deler de samme værdier, som en selv♥

Sidst jeg var til body SDS, der mærkede jeg også en positiv effekt. Min krop er mere i balance og behandlingen gik lettere og jeg var ikke så øm i kroppen, som jeg ellers normalt er. Asger sagde også bagefter, at han også kunne mærke denne forskel. Desuden bemærkede han også, at jeg strålede af energi og glæde, da jeg ankom.

Efter jeg har ændret min kost, er jeg heller ikke længere så besat af kalorieindtag. Jeg har, efter min konkurrence, haft en tendens til at tænke meget over hvad og hvor meget jeg spiste. Jeg har i de sidste mange år været kulhydratforskrækket og begrænset mit indtag af frugt, samt pasta, ris, rugbrød ect.

Men nu spiser jeg masser af kulhydrater i form af rugbrød, fuldkornspasta, brune ris og flere stykker frugt om dagen♥ Selv om jeg ikke tæller kalorier og jeg indtager væsentlig flere kulhydrater, så har jeg tabt mig.

Jeg har smidt en del af mine overflødige kg, helt uden at skulle kæmpe for at gøre det og jeg er på intet tidspunkt sulten og jeg har endda en lavere vægt nu end inden jeg blev gravid.

Noget, som jeg også er vild med er, at jeg lære en masse nye virkelig lækre retter at kende. Det er slet ikke så svært, som mange forestiller sig. Og når først man har taget beslutning om, at animalske fødevarer ikke er en nødvendighed, så går det meget lettere. Men det skal dertil også lige siges, at jeg helst laver retter uden erstatningsprodukter. Jeg bruger rigtig meget diverse bælgfrugter i mine retter.

Jeg startede som sagt tidligere pga miljøet og min egen sundhedsskyld. Men jeg er virkelig også glad for og stolt over, at jeg ikke længere bidrager til at dyr dør eller bliver sat i verden, fordi at jeg skal spise dem. Ingen dyr lider på min bekostning♥ Dét er en dejlig følelse.

Jeg har fundet en livsstil som passer til mig, og jeg kan på nuværende tidspunkt ikke forestille mig, at leve på en anden måde♥ Der er simpelthen kun fordele indtil videre.

1 uge, 3 store ting, i ét kaos.

Jeg har lært en ting, de sidste par år… For mig ramler der gerne flere ting på én gang. Også er det frem med; Intet varer evigt, alting går over igen.

I sidste uge ramlede alting sammen igen.

Onsdag aftens da jeg skal sove, kan jeg ikke finde ro. Mine tanker kredser voldsomt rundt. Torsdag har jeg nemlig lovet min biologiske mor, at tage med hende i retten, da hendes sag fra i sommers omkring overfaldet og voldtægten skal dømmes. Jeg hader inderligt, at skulle sige eller skrive det ord, voldtægt! Jeg ville af hele mit hjerte gerne slette det ord eller ikke skulle sætte det i forbindelse med min mor!

Jeg har lovet min mor, at tage med, da hun er virkelig nervøs for at skulle se sin overfaldsmand igen. Jeg er faktisk også virkelig nervøs og har det meget blandet med, at skulle med.

Jeg vil for alt i verden gerne støtte min mor, men inderst inde har  jeg ikke lyst til at tage med. Jeg bliver lige pludselig tvunget til igen at skulle forholde mig til mine følelser omkring hele episoden og tiden efter, jeg bliver nød til at se den skide knægt (ja 17 år blot) som har forvoldt min mor så meget skade og ikke mindst givet mig en virvar af tanker og følelser. Så onsdag aften er jeg et kaos indeni og kan derfor ikke finde ro til at falde i søvn.

En syg Alberte-mus;

Jeg falder i søvn og når kun dårlig nok at falde helt hen, før jeg vågner ved, at Alberte hoster som en gal. Det lyder virkelig voldsomt og jeg flyver op af sengen og ind til hendes. Hun har kastet al aftensmaden op og hun skal til at ligge hovedet ned i det, da jeg kommer ind, fordi hun er så træt. Jeg kalder på Michael, som er snot forvirret og ikke fatter en skid, da han er blevet vækket fra den dybe søvn. Hun kaster op igen da vi står med hende, og der er nu bræk ALLE steder. Sengerand, sengetøj, og Alberte er værst ramt. Stakkels trætte Alberte-mus er nu nød til at komme i bad. Imens Michael sørger for hende, går jeg i gang med at pille sengetøj osv af.

Alberte kommer i noget rent nattøj og vi går ind og skal til at putte hende igen, da hun kaster op  endnu engang. Mere sengetøj smurt ind i bræk, nyt rent nattøj til fisen. Heldigvis har vi fra min graviditet og fødsel gemt alle vådliggerlagnerne, så vi finder det kæmpe store frem og smider over vores seng og putter håndklæde over og putter hende i mellem os. Men der går ikke længe før hun hoster og kaster op igen.

Jeg fornemmer, at det bliver en laaaaang nat og finder derfor alle vores håndklæder frem. Ganske rigtigt, bliver hun ved med at kastet op en gang i time ca. og til sidst er der ikke mere at kaste op, men refleksen fortsætter, det lille stakkels pus. Jeg ringer til vagtlægen kl.4 første gang. Men de siger, at det ikke er farligt at kaste op og hvis hun ikke har feber, så er det ikke så slemt. Som forældre, så er det fan’me slemt at se sin lille mus være så syg! Stakkels lille fisen er helt udmattet, træt og ked af det, hvilket jo er forståeligt nok.

Michael og jeg snakker om hvad søren jeg skal gøre i forhold til retssagen. Planen er, at vi kører i bil til Holbæk (Michael har været så sød at tage fri, da han vidste, at jeg var nervøs) Vi snakker om, at jeg selv må tage afsted, mens Michael bliver hjemme hos Alberte.

Men Kl.6 ringer jeg igen til vagtlægen igen, da Alberte nu har fået feber. Vi bliver enige om, at jeg skal kontakte egen læge ved åbning. Da klokken er 6 har jeg sovet sammelagt omkring max 3 timer og beslutter derfor, at jeg simpelthen må aflyse min aftale med min mor. (efter RIGTIG mange tanker og ønske om at kunne være to steder på én gang) Men jeg tør for det første slet ikke selv at køre i bil, så langt, når jeg ikke har sovet! For det andet, så kan mit moderhjerte ikke gå fra min syge mus og lade far være alene med hende og skulle til læge osv.

Det er et virkelig lorte dilemma, at stå i.

Jeg har vitterlig ikke lyst til at svigte min mor, men jeg kan simpelthen heller ikke gå fra min datter, når hun er så dårlig og tryghedssøgende.

Kl.7.50 ringer jeg til min mor og fortæller hende situationen og hun bliver selvfølgelig ked af det og skal lige bearbejde informationen. Hun siger grædende, at hun ringer når retssagen er overstået. Da vi har lagt på,  græder jeg. ØV! Lorte situation, lorte følelse. Jeg prøver at retfærdigegøre mit valgt overfor mig selv ved, at tænke på, hvor mange gange min mor har svigtet mig.

Da vi kommer til lægen om formiddagen tjekker hans Albertes øre og hun har også en let mellemørebetændelse. Opkasten siger han ikke så meget til, udover at vi skal sørge for at give hende masser af væske. Formiddagen føles lang og mine tanker er meget hos min mor. Retssagen skulle starte kl.10.15, men kl.11 ringer min mor og siger at de har udskudt den til kl.13, så hun er faktisk glad for at jeg ikke kommet af den grund. Vi aftaler, at hun skal ringe når det er slut og hun kan tage toget ind til os bagefter.

Retssagen;

Det viser sig så, at den anklagede ikke har ønsket at være til stede i retten og derfor slap min mor for at stå ansigt til ansigt med ham.

Jeg håber inderligt, at det er fordi at han er så flov over det han har gjort.

Da han blev anholdt erklærede han sig også hurtigt skyldig. Hvilket gjorde det til en nemmere sag. Desuden afgav han også samme forklaring som min mor. Hans fængselsdom lyder på 3 år og 3 måneder. Jeg syntes nu ikke, at det lyder som en særlig retfærdig dom, når man tænker på, at han bevidst sammen en anden har slået min mor ned og bagefter voldtaget hende. Hun er en meget lille kvinde, som ikke har haft en jordisk chance for at forsvare sig selv eller noget. I min optik er det fan’me ikke straf nok.

Jeg håber inderligt, at han resten af sit liv, vil fortryde sin handling den aften og at han vil være mærket af det.

Som pårørende, er jeg også mærket for livet. Jeg kan ikke tage til Kalundborg station uden, at få en klam følelse i kroppen og jeg har slet ikke lyst til at være omkring havneparken. Jeg er nervøs hver gang min mor har været på besøg herinde og hun skal tage toget hjem. Vi skal altid ringe sammen for, at jeg ved at hun er kommet godt hjem. Jeg prøver så lidt så muligt at tænke på hvad der er sket og jeg er lige som min mor, glad for at sagen er lukket og hun nu kan få fokus på fremtiden.

For god orden skyld, så vil jeg lige sige, at jeg kun taler om dette fordi min mor selv er åben omkring det. Mange opfatter emnet som tabu, men jeg syntes at det er vigtig snakke om det og få sat ord på.

Mit nye arbejde;

Oven i hatten med sygdom og retssagen, så er jeg jo startet på mit nye arbejde. Alberte har næsten været sløj en hel uge og Michael har måtte blive hjemme med hende (jeg har arbejdet i weekenden) og han er så efterfølgende selv blevet syg. Så der har været kaos med to syge og jeg har været nødsaget til at tage en enkelt dag hjemme for at Michael kunne få ro til at komme sig.

Men udover al det kaos, så har det været en god start hos Xjump. Mine nye kollegaer virker rigtig søde.  Pt. er der også kaos på arbejdet, da centret ikke er klar til åbning endnu, derfor er vores arbejde også meget praktisk og vi laver al muligt fra male, rengøring, til selvsætning af trampoliner osv. Det er hårdt, men faktisk en meget fed måde at lære sine nye kollegaer at kende på.

Jeg har en god fornemmelse omkring arbejdet og glæder mig til, at vi åbner d.19 marts og vi kan komme igang med vores rigtig arbejde.

Vi er nu her torsdag aften, alle sammen friske igen og Michael er tilbage på arbejde og lille fisen tilbage i dagplejen.

Ej, jeg syntes faktisk, at jeg har haft overraskende meget energi i forhold til min opstart på arbejde osv. Jeg er sikker på, at det er alle de grøntsager og frugter, som giver mig god energi;)

♥Tak for at du læser med♥