Jeg ser dig nu

Lille Caroline - Jeg ser dig nu

Jeg ser dig nu, er en tekst skrevet til mig selv og mit indre lillebarn, som skal heales…

Du er så ganske stille

Du kan gå ubemærket hen

Selvom du er omringet af mennesker, er det ikke sikkert at nogen bemærker, at du er her

Selvom du er omringet af mennesker, så er du så ganske alene

Du ønsker så inderligt at være en del af verden, som er omkring dig, men altid er følelsen af at være alene i mængden til stede

Du vil så gerne elskes

Du vil så gerne høre til ét sted

Du har ikke lært at være dig

Du har lært at tilpasse dig dine omgivelser

Du mærker alle omkring dig og mærker deres behov

Jeg ser dig nu

Jeg ser tristheden bag dine smukke øjne

Jeg føler din smerte

ENSOMHEDEN

Jeg føler dit ønske om at udtrykke dig, men dine ord er fanget indeni og kan ikke finde vejen ud

Men jeg ser dig nu

Du er ikke længere alene.

Jeg ser dig nu

Og jeg er stolt af dig.

Du har været så stærk

Du har båret på så meget, som ikke var dit at bære!

Jeg ser dig nu 

Jeg rækker ud til dig og tager dig i min favn

Jeg ser dig nu, smukke lille pige

Jeg har dig nu, du er ikke længere alene

Jeg elsker dig

Og jeg forlader dig aldrig

Du er i tryghed hos mig

Nu skal jeg nok passe på dig og du behøver ikke længere bære på noget, som ikke er dit at bære.