Bagt butternut + fyldte portobellosvampe + sommersalat

Vi får leveret en madkasse fra Simple Feast hver tirsdag, hvor der så er nem mad til 3 dage og det er selvfølgelig vegansk♥ Jeg er tosset med det. Det er virkelig lækker mad, som tager ca. 20 min at lave. Men de andre dage, så står jeg selv for at skulle være kreativ og lave mad.

Idag blev det til noget, som var utrolig lækkert og samtidig var det nemt og hurtigt. What’s not to  love?

Bagt butternut squash med fyld + sommersalat + fyldte portobellesvampe

Butternut ovnbagt 225x300 - Bagt butternut + fyldte portobellosvampe + sommersalat

Bagt butternut: 

Butternut halveres og pensles med olie og der skæres nogle riller i.

30 min i ovnen ved 200° uden fyld, efter fyldet er putte i så får de yderligere 15 min.

Fyld til butternut og portobellosvampe

1 tomat

1/2 løg

1 fed hvidløg

Salt + peber

1 portobello svamp hakket meget fint

1 håndfuld frisk hakket basilikum

IMG 20180617 171908 225x300 - Bagt butternut + fyldte portobellosvampe + sommersalat1 smule Creamy Sheese tilføjes yderlig portobellosvampene

(Og den veganske “smørost” smager btw himmelsk, min mor kunne ikke smage at det ikke var en koost, yaaah)

Sommersalat:

En virkelig frisk salat som også er sød, da der både er melon og blåbær i.

sommersalat 225x300 - Bagt butternut + fyldte portobellosvampe + sommersalat

Spinat

Galiamelon

Blåbær

Ristet pinjekerne

Greek white block i tern

 

Greekwhiteblock 225x300 - Bagt butternut + fyldte portobellosvampe + sommersalat

Greek White Block fra Violife er et godt alternativ til fetaost, jeg bruger den både i salater, men faktisk spiser jeg den også på ristet rugbrød med marmelade. Jeg var enormt glad for brie før og på denne måde er det en erstatning for det.

Alberte var rigtig tosset med de fyldte portobellosvampe, så det skal helt klart gentages♥

En gammel kærlighed der aldrig ruster

Jeg har en gammel kærlighed, som ikke forgår trods adskillelse og tidens gang.

Kærligheden har været der i MANGE år, helt tilbage fra folkeskolen♥ Bevares der er perioder, hvor jeg næsten glemmer hvilket sus jeg får af min gamle flamme, men ved gensyn, så rammes jeg af et flammehav.

Min kærlighed til løb vil altid bestå♥ Men det er som sagt meget i perioder, at jeg fået løbet. Men lige så snart jeg får taget løbeskoene på og kommer ud på vejen med musikken i ørene, så bliver jeg sq glad. Især når jeg løber ude og gerne tidligt på dagen, så man har den dér følelse af at være alene. Det er ikke så nemt herinde på Amager, da man næsten altid møder andre løbere, der var Kalundborg lige helt perfekt. Men det har det virkelig også sin charme at løbe ude omkring Amager Strandpark. Jeg har for nyligt fundet mine Asics frem og snupper Thule indimellem når Alberte skal i dagplejen. Det passer helt perfekt at løbe hende derned, når jeg møder kl.9. Men hvis jeg møder kl.10, så rammer jeg gerne centret i stedet, men så afslutter jeg måske med et par sprint runder på løbebåndet.

IMG 9606 225x300 - En gammel kærlighed der aldrig ruster
Billede fra sidste år, Alberte fylder noget mere nu 😉

Jeg elsker ved løb fordi:

  • Det ikke koster særlig meget (udover et par gode løbesko i ny og næ).
  • Det behøver ikke tage særlig lang tid. Hvis man skal ned og træne bruger man hurtigt 1,5 time. Men løb kan du klare på under en time inklusiv bad og det hele.
  • Noget af det jeg virkelig elsker er også at det er freaking nemt at smide et par løbesko i kufferten, når du skal ud og rejse. Jeg har løbet på ferier blandt andet både i  Tyrkiet, Tyskland, på Gran Canaria, Mallorca. Det er også bare en fed måde at opleve det land man rejser i.
  • Du kan variere din træning utrolig meget. Du kan løbe lange distancer for udholdenhed, du kan løbe korte, du kan løbe interval, du kan løbe i kuperet terræn.
  • Når jeg løber ude, så kobler jeg af på en helt fantastisk måde.

 

Dén der følelse, når jeg løber ude i naturen f.eks ved Amager Strand, sådan en weekendmorgen og man ikke møder særlig mange andre og solen stadig er på vej op og musikken toner ud i mine øregange, mens jeg kan mærke blodet pumpe rundt i min krop♥

Løb er også en god kalorieforbrænder. Hvis man løber interval sætter det også gang i efterforbrændingen, så man har en øget forbrænding efter man er færdig med at løbe. Men man skal også huske at det er hårdt for kroppen at løbe interval og man skal aldrig starte hårdt ud med det, hvis man ikke er vant til at løbe!

IMG 20180607 211007 655 169x300 - En gammel kærlighed der aldrig ruster
Fra løbeturen igår morges inden møde på arbejde.

Jeg håber, at der vil komme mange løbeture henover sommeren. Men det er jeg næsten sikker på, i hvert fald vil jeg virkelig forsøge at holde fast i, at løbe Alberte ned i dagplejen, når jeg møder kl.9.

Thule er virkelig også lækker at løbe med, og så længe lille-fisen har det fint med det (det tager også kun 15 min derned), så er det en super måde, at få trænet kroppen lidt. (når jeg møder kl.9, får jeg ikke styrketrænet i de uger).