I dag oplevede jeg noget, som jeg simpelthen er nød til at dele

Hehe, jeg har aldrig følt mig så bloggeragtig før, som jeg gør lige nu.

Jeg sidder på en lokal kaffebar Boheme og drikker en kaffe med risdrik og skriver dette indlæg. Alberte-mus ligger i barnevognen udenfor og sover.

kaffe 107497 1260x566 300x135 - I dag oplevede jeg noget, som jeg simpelthen er nød til at dele

Jeg skulle være på arbejde og har også været det, men Michael er ikke på toppen overhovedet idag, så han var/er ikke i stand til at passe Alberte. Derfor måtte jeg spørge om det ikke var muligt at gå hjem, så jeg kan passe den lille bisse. Det var det heldigvis.  Der har været krudt i numsen på den unge dame og hun ville ikke sove, så jeg måtte ty til barnevognen, så Michael kunne få noget ro. Jeg tænkte nok, at den lille fis ville sove rigtig hurtigt for ingen tvivl om, at hun var træt og kørte i overgear. Derfor pakkede jeg computeren og babyalarmerne, så jeg også kunne snuppe en stille stund, mens hun forhåbentlig sover en god lang lur.

Der er lidt stille på bloggerfronten for tiden. Det er ikke fordi, at jeg ikke har meget på hjertet for det har jeg- Måske nok mere end nogensinde før. Men jeg arbejder på rullende vagtplan og med forskellige skiftende tider, det betyder også at jeg har ikke så meget tid med min lille familie, som jeg godt kunne ønske mig:/ Derfor bliver den tid der er, også brugt fornuftigt♥ Jeg griber computeren ind imellem og påbegynder nogle indlæg, men de bliver ikke rigtig gjort færdig. Desuden er meget af det, som jeg har på hjertet noget, som jeg gerne vil have sidder helt lige i skabet inden jeg smækker det op, da det er noget som er utrolig vigtig for mig.

Men idag oplevede jeg noget, som jeg rigtig gerne vil dele…. En lille oplevelse som gav et smil på læben og et varmt hjerte.

Jeg mødte på arbejde kl.10 og blev spurgt om jeg ikke ville ud med cykelsaddelovertræk (som reklame for Xjump), det har jeg været mange gange før og jeg syntes det er et dejligt afbræk fra det normale receptionsarbejde, så jeg sagde selvfølgelig ja og blev bedt om at cykle til Christianshavn omkring metrostationen.

Jeg fylder rygsækken med overtræk og yderlig en kasse som passer bag på bagagebæren på min cykel. 

Da jeg kommer frem og får stilt cyklen og går i gang, så kommer der hurtigt en nysgerrig hjemløs og spørger om han må tage et par stykker. Det siger jeg selvfølgelig ja til, kort efter kommer der endnu en og er nysgerrig og beder om bare en enkelt, Da der er gået 10-15 minutter, så kommer er en grønlandsk mand hen og siger noget, som jeg ikke helt får fat i, jeg tror pr. automatik at han som de andre vil bede om et par stykker til sig selv. Men næh nej. Han ville hjertens gerne hjælpe mig med at sætte dem på cyklerne. I stilhed går vi så der og sætter overtræk på cyklerne og da han kan se vi er ved at være færdige, tager han de sidste og sætter på og går så tilbage til der hvor han befandt sig inden. Jeg når slet ikke at takke ham eller noget. Men det er da det mindste jeg kan gøre, så jeg går hen til ham og giver ham pænt hånden og siger tak for hjælpen og god weekend. Han siger at det var så lidt og smiler meget varmt. 

Det var så dejlig en oplevelse og jeg er rørt over, at han bare gerne ville hjælpe mig og intet forventede♥


Jeg nåede lige at drikke min kaffe færdig, så vågnede Alberte-musen efter en kort lur også prøvede jeg ellers at trave rundt for at få hende til at sove igen. Men den lille fis havde besluttet sig for at den korte lur var nok 😉

Tosset med det dér træning… Især hopperi

I kender godt den der følelse af sommerfugle i maven, fordi man er spændt og nervøs på den gode måde? Man er lidt lige som et lille barn, der venter på juleaften….

Imorges da jeg stod op begyndte små sommerfugle så småt at bakse rundt i min mave, og som morgenstunden forsvandt baksede sommerfuglene mere og mere rundt.

Men hvad dælen gav mig så disse små baksende sommerfugle?

Jo ser du, for små 3 år siden faldt jeg på Instagram over Rebel Sports aka. Philip Munk.  Han er personlig træner, og hvis du spørger mig, så ville jeg nok sige den bedste af slagsen i Danmark. Philip bruger meget plyometrisk træning og kontrast træning og han træner mange sports atleter. Hans træninger er derfor også anderledes end almindelig styrketræning. Hans øvelser er udfordrende og sætter både sind og fysik på prøve, men samtidig er de noget for et hvert stort legebarn. Jeg har i flere år fundet sindsyg meget inspiration i hans videoer på Instragam. Især alle øvelserne med diverse hop. Jeg vidste fra første øjekast på hans profil, at ham jeg ville virkelig godt træne med.

Men på daværende tidspunkt var økonomien ikke til det og senere gik jeg hen og blev gravid osv. Men i alt den tid har jeg fulgt ham nøje og som sagt brugt hans videoer til inspiration til min egen træning. Til jul lovede Michael mig, at i det nye år kunne jeg komme til at træne med Philip. Min begejstring var stor. Men starten af året er fløjet afsted med Albertes opstart i dp og min ende på barsel og start på arbejde osv. (+ min vagtplan på arbejdet er rullende og jeg aldrig har en dag fast fri)

For et par uger siden tænkte jeg: nu skriver jeg sq til ham og får nogle priser og spørger ind til hvordan og hvorledes med personlig træning vs. online forløb. For ingen tvivl om, at jeg virkelig gerne ville træne med Philip i egen højeste person i forhold til et online forløb.

Jeg snakkede efterfølgende med Michael og han syntes klart, at jeg skulle booke en personlig træning, for Michael ved hvor fascineret, at jeg er af Philip’s træninger. Så jeg gjorde det sq og derfor havde jeg sommerfugle i maven fordi kl.11 skulle jeg ENDELIG træne med Philip.

Jeg var nervøs og spændt. Min hjerne begyndt at drille lidt med tanker som: Er jeg nu overhovedet i god nok form til at træne med ham? Burde jeg ikke vente med at træne med ham til, at jeg er i bedre form?

Hold nu kæft, hvor åndssvagt at tænke sådan.

1. Philip har aldrig mødt mig, så han har ingen forventninger til min form.

2. Man kan altid komme med undskylder om formen ikke er god nok, for det syntes man jo aldrig selv at den er.

3. Manden er personlig træner og vant til at arbejde med masser af forskellige niveauer. Desuden kommer man jo også til en personlig træner, fordi man gerne vil have hjælp til ens træning 😉

Jeg drog til Valby og Hafniahallen. Virkelig fedt at se stedet, hvor mange af hans videoer bliver skudt btw.

Da jeg ankommer får Philip øje på mig igennem glasvæggen og vinker straks. Han er virkelig flink og imødekomne. Vi starter med en ganske kort opvarmning på cykel og efterfølgende noget mere opvarmning af led. Det er vigtig at være godt varm i leddene, da træning med eksplosivitet og hop er hårdt for dem. Derefter starter vi fra scratch med teknikken omkring hop. Philip er virkelig god til at forklare, hvorfor vi gør som vi gør. Langsomt bevæger vi os fra almindelig hop på jorden til boxjump af forskellige arter. Jeg vil ikke gå så meget mere i detaljer, men vi bygger flere lagt på. Derefter med en kæde af 4 øvelser på tid og 3 af dem er med hop;)

FØJ DEN VAR LED OG FED. Dér blev jeg presset og fik den dejlige brændende fornemmelse i halsen;) Efter sådan en god omgang, så slutter vi selvfølgelig lige af med en benøvelse med excentrisk fase ned og eksplosiv op. Og til aller aller sidst tager vi lige en gang syretræning til failure.

Lad mig sige det sådan, mine stakkels ben var gummi derfter. Men shit det var fedt! Jeg er fan og glæder mig allerede til næste gang vi skal træne sammen, hvilket bliver om en lille måneds tid.

30594859 10214461852273339 6711010258266882048 o 169x300 - Tosset med det dér træning... Især hopperi

Noget, som virkelig også tiltaler mig omkring Philip som personlig træner er, at han går virkelig ind for at træningen skal være sjov og ens frirum. AMEN! Det er lige min filosofi.

Nu er det spændende og se om jeg er i stand til at gå overhovedet imorgen 😉

 

Finurlige facts

13 er mit yndlings tal og tænk at min datter Alberte kom til verden d.13♥

Jeg er Brøndby fan, eller som man siger, én gang Brøndby ALTID Brøndby. Jeg gik virkelig op i det, i folkeskolen. Ebbe Sand var all time favorite

Jeg elsker en kold Classic

Jeg vil hellere cykle end gå, hvis det drejer sig om at komme fra A til B. Jeg elsker at gå ture, men hvis jeg skal noget, så er det jernhesten som foretrækkes.

Jeg er afhængig af Pepsi Max, men før i tiden var jeg ellers en Coca Cola pige. Min mormor købte altid rød Coca Cola til mig i sin tid♥

Jeg er nok lidt gammeldags, især i udtryk osv. Men det har jeg fra min mormor

Jeg er et kæmpe legebarn og elsker at være fjollet

Jeg elsker, at rejse og jeg ELSKER at befinde min i lufthavnen. Hver gang jeg skal ud og flyve køber jeg ALTID en ny parfume og M&M’s (de er så købt for sidste gang. Men så må jeg købe en ekstra gang Pringles med paprika 😉 ).

Jeg har brugt utallige timer på at spille spil med min mormor. Jeg ville ønske, at vi kunne få bare ét enkelt spil mereIMG 1778 224x300 - Finurlige facts

Jeg er en dårlig taber. Som i virkelig dårlig taber….

Jeg har altid hadet søndage, de har altid givet mig en dum knude i maven. Det stammer fra min tid, som “weekend-barn” hos min mor

Cæcar hed den første pony, som vandt mit hjerte. Men min første egen pony (som jeg selv købte og betalte) hed Sunny Boy.

Jeg er kæmpe fan af tegnefilm og animationsfilm

Jeg er for nylig blevet virkelig glad for at lytte til Chillhop

Jeg er virkelig bange for fugle

Tulipaner er min yndlings blomst

Når jeg får hikke, så hikker jeg utrolig højt. Det ender altid med at jeg få ondt pga min hikke er så voldsom. Og hvis jeg først begynder, så er jeg plaget af hikke resten af dagen. Bevares, der er pauser, men jeg får hikke flere gange i løbet af dagen

Jeg har spist havregrød til morgenmad, de sidste 4 år. Jeg er tosset med der pjat♥

Jeg er tosset med at være tidligt ude i naturen om sommeren. Sådan en smuk sommer morgen, hvor man ser solen stå op og man føler at man har hele verden for sig selv, det er fantastisk

IMG 5329 169x300 - Finurlige facts