At sige fra er ikke et tegn på svaghed….

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle forholde mig til mit nye arbejde.

Jeg havde svært ved at finde ud af om det var det rigtige for mig. Et eller andet sted vidste jeg godt, at det ikke var dér jeg hørte til. Min krop har flere gange reageret. Men jeg valgte at tvivle på mig selv og give det en chance.

“Det var nok bare mig, som er fjollet.”

“Med tiden skal jeg nok få det til at fungere.”

“Tag dig nu sammen Caroline. Du kan ikke allerede konkludere, at du ikke hører til her”

“Du er nok også alt for følsom, kan du ikke bare lade vær’ med at være det?”

Jeg fandt hele tiden på undskyldninger for at lade tvivlen komme mig til gode. Lørdag morgen inden jeg skulle på vagt, var min krop mærkelig og tårer trillede ned af min kind på vej ned af trappen derhjemme. Jeg havde inderligt ikke lyst til at tage afsted. Jeg havde faktisk hele ugen hver dag frygtet weekendens ankomst. Natten til lørdag, sov jeg virkelig også dårligt og drømte ekstremt. På vej derud på cyklen, bad jeg nærmest til at der skulle ske eller andet, som gjorde at jeg ikke kunne møde op. Eller at der måtte ske et eller andet i løbet af min vagt. Måske ville jeg træde forkert på trappestigen og falde ned og slå mig, så jeg ikke længere kunne være i stand til at være på vagt? Da vi nåede sidst på eftermiddagen, var det som om min krop reagerede på mine tidligere tanker og jeg begyndte at blive fysisk dårlig. Min næse begyndt at stoppe helt til og jeg fik svedeture. Da jeg cyklede hjem fra den vagt, overvejede jeg kraftigt om ikke det skulle være min sidste vagt.

Mandag formiddag var jeg til en tiltrængt body sds behandling, for en gangs skyld brugte vi lang tid på at snakke i starten. Jeg havde brug for at få sat ord på mine tanker, følelser og oplevelser omkring jobbet. Som Asger sagde : Hvad ville du sige til din veninde, hvis hun kom og fortalte mig, hvad du fortæller mig? Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at den rigtig beslutning var en opsigelse! LIVET ER FOR KORT TIL AT GÅ OG HAVE DET SÅDAN OVER ET WEEKEND JOB!!

Jeg har siden i mandags, gået og taget mig mod til at sende min opsigelse. I dag fik jeg sendt den og det er som om at Mount Everest er blevet fjernet fra mine skuldre. Men det skal dog siges, at det ikke er uden dårlig samvittighed :/ Hvilket er utrolig fjollet. Jeg har mest dårlig samvittighed over, at hun nu skal ud og finde en ny til at overtage mine vagter og fordi jeg ved at det er svært for hende at holde på nye medarbejdere, men det jo ikke er mit ansvar. Derudover har jeg følt at en opsigelse ville være som at give op og være et tegn på svaghed. Men….

Jeg har valgt at sige fra, inden det fik større betydning for min psyke. Det er ikke et tegn på svaghed, men netop en styrke♥

Rød Quinoa salat -frokost

Det gode ved quinoa er (udover at det er møg sundt), at det er nemt og hurtigt at lave, og man kan lave en mellem portion også har man til et par frokoster 😀

Denne salat er nem, hurtig og lækker. Jeg har altid en pose edamame bønner i fryseren, så jeg kan smide det i en salat. Jeg kom rød spidskål i, da jeg havde en rest, som skulle bruges. Evt. kan man komme revet gulerod i, i stedet, da man gerne har gulerødder i huset. Ellers kan alle slags kål benyttes, jeg kan bare godt lide at der også er et farvespil i♥

IMG 20180119 124655 225x300 - Rød Quinoa salat -frokost

 

Rød quinoa (koges i 10 min, hvile 5-10 min)

Edamame bønner

Rød spidskål

Mango

Sesamfrø

 

Glædeligt gensyn med de kære håndvægte

haandvaegte 225x300 - Glædeligt gensyn med de kære håndvægte

Idag ramte jeg et fitness center for første gang i år. Jeg har trænet et par enkelte gange hjemme, men ærligt, så har tiden og overskuddet ikke rigtig været der.

Alberte’s opstart i dagpleje og efterfølgende blev hun syg i sidste uge, det har slugt al tiden og overskuddet. Men nu er Alberte tilbage i dp og er begyndt at være der flere timer, så jeg nu har mulighed for at nå at lave flere ting mens hun er der.

Jeg har derfor meldt mig ind i Fitness World igen. Så i formiddags trak jeg i træningstøjet, smækkede hørebøfferne på og lukkede verden ude♥

Hold nu K… hvor har jeg faktisk savnet at kunne træne uden at skulle tænke på, at skulle skynde mig hjem. Jeg har savnet at træne alene, hvor jeg kun har fokus på mig selv.

Min træning blev lidt lang i dag, men jeg nød virkelig at have tiden til det.

Dagens træning:  

(⇔ betyder at øvelserne er supersettet)

3 * 12 bred lat pull down ⇔ 3 * 12 smal pull down

3 * 10 smal airsquat med fokus på dybde ⇔ 3 * 12 thrusters m.  vægtsskive

3 * 10 brystpress DB (DB = Dumbbell aka. håndvægte)

3 * 10 biceps curl DB (DB = Dumbbell aka. håndvægte)

3 * 20 siddende legcurl med lavvægt (10 hele, 5 halve, 5 hele)

3 * 10 brystflies i kabel

3 * 12 tricepspres i kabel

3 * 10 leg extensions (+ et ekstra set til failure 😉 )

Dagens træning var virkelig fed, især fordi at jeg ikke havde sat nogen forventninger til hverken reps eller vægt. Men det handlede idag bare om, at nyde træningen og få koblet af.

 

Alder er ikke et spørgsmål om år, men en sindstilstand

Holy moly… Det er lige om lidt februar igen…!

Alberte-musen bliver 1 år! Det er slet slet ikke til at forstå. Hun bliver 1 år og jeg bliver dermed også bliver ét år ældre… Jeg er født i 1987 og bliver dermed 31. Kæææft, det er sq da gammelt.. Da jeg var teenager, syntes jeg i hvert fald, at hvis man var 29+, så var man da gammel. Det er noget sjovt noget, det med alder. Og det er nok meget individuelt, hvornår man føler sig voksen og gammel.

Nogle vil finde nedestående upassende, andre sjovt;

Christian Fuhlendorff sagde i et show, at man er først voksen, når man får børn. Indtil da er man blot et stort barn, som boller andre store børn. 

Dét kan jeg faktisk godt følge ham i, altså at man først bliver voksen, når man får børn. Jeg føler først efter, at jeg har fået Alberte, at jeg er blevet rigtig voksen. Nu har jeg et ansvar og er forpligtet til at tage mig bedst mulig af min datter. Jeg er ikke længere det eneste vigtigste i mit liv. Jeg vil sige at man bliver voksen den dag, man lære at sætte sine egne behov til side.

Når det så er sagt, at jeg føler mig voksen, så ved jeg sq ikke om jeg føler mig gammel. Jo vist, så er der begyndt at dukke grå hår op, det panikker jeg også over nogle dage. Og andre dage, så tænker jeg ikke over dem. Jeg har lidt en diskussion med mig selv om jeg skal farve mit hår. Men indtil videre har jeg vurderet, at det ikke er nødvendigt. Jeg kan også godt mærke, at hvis der bliver indtaget alkohol i større mængder, så er kroppen noget længere tid om at komme sig 😛

Men jeg føler mig ikke voksen eller “gammel” 24/7 og nyder virkelig stadig at være et stort legebarn og ser også stadig gerne tegnefilm eller animationsfilm ♥ Jeg elsker, når Michael og jeg har stunder, hvor vi er fjollet og griner♥ Jeg elsker også at lege med Alberte og få hende til at grine. Jeg er ikke bange for at virke pinlig, hvis det skaber smil og glæde hos Alberte eller Michael. Dét, skal hun nok komme til at hade, når hun bliver teenager. Hahah.

Mine prioriteringer er helt klart også anderledes end før, men det er som sådan ikke, fordi at jeg er blevet ét år ældre, det er nu mere fordi at jeg er blevet mor. Det har virkelig sat tingene i perspektiv og ændret mit syn på mange ting.

Som overskriften siger, så er alder ikke et spørgsmål om år, men en sindstilstand. Vi kan i situationer føler os røv gamle og andre som barnlige eller unge.

puttende a 225x300 - Alder er ikke et spørgsmål om år, men en sindstilstand
En af de bedste ting i verden er, når Alberte-musen falder i søvn på én <3

Ude af comfortzonen

Jeg er jo startet på mit arbejde, som hjælper. Jeg har ærligt lidt svært ved at finde ud af, hvordan jeg har det med selve arbejdet.

Jeg er virkelig ude af min comfortzone og var faktisk rigtig nervøs, da jeg skulle have min første rigtige weekendvagt, her i weekenden. Det var så jeg fik ondt i maven inden jeg skulle afsted hjemmefra.

Mest var det nok fordi at jeg ikke følte, at min første rigtige vagt, inden julen, gik skide godt. Ikke fordi at min arbejdsgiver havde sagt noget, men jeg følte bare selv at det ikke var gået så godt. Men jeg er jo også helt ny inde i det her fag, så man kan jo ikke forvente, at jeg er en ørn til det. Hvilket jeg virkelig prøver at huske mig selv på hele tiden.

Jeg er faktisk ret perfektionistisk med hensyn til arbejde, jeg hader at føle, at jeg ikke har styr på det og jeg vil altid gerne leverer et godt stykke arbejde. Nu har jeg så haft min første rigtige hele arbejdsweekend og jeg har sq stadig lidt svært ved at finde ud af, hvordan jeg skal forholde mig til det. Jeg havde en del situationer, hvor jeg følte mig ekstremt usikker og helt forkert. Men om det er fordi at jeg stadig er så ny i faget og har mange ting, som lige skal prøves et par gange først eller om det er fordi, at jeg ganske simpelt ikke egner mig til at være det dette fag, det er jeg i tvivl om. Jeg havde både situationer, hvor jeg tænkte at det hele nok skal gå og at jeg blot skal give det noget tid. Men jeg havde altså også en enkelt eller to, hvor jeg følte mig så uduelig og var sikker på at jeg ALDRIG ville komme til at føle mig tilpas i dette fag.

Jeg er som person, én der tænker meget over hvad der bliver sagt til mig og i hvilket tonefald det bliver sagt i. Jeg hader at føle, at jeg ikke er god nok og kan have svært ved ikke at tage nogle ord/ting til mig. Hvilket jeg ved, at hvis jeg skal være i dette fag, så skal jeg blive bedre til ikke at tage alt så personligt. Da men jo arbejder så tæt med et andet menneske, som kan have virkelig dårlige dage (hvilket er fuldt forståeligt) og derfor også kan have et hårdt tonefald, uden at mene noget med det.

Der er virkelig også mange ting, som her i starten skal huskes. Et hjem, hvor man skal lære hvor de forskellige ting er, hvad der bliver brugt hvornår, hvordan de forskellige rutiner er, og hvordan de forskellige apparater bruges (kørestol, lift osv.)

Men jeg satser på at tvivlen er der, fordi at jeg er ude af min comfortzone, og det er sq også sundt en gang imellem at komme ud og være der, hvor man ikke helt føler sig så skide sikker. Dér kan man virkelig lære noget om sig selv og udvikle sig.

 

Årets første indlæg…

Vi har sagt farvel til 2017 og er med hastige skridt påbegyndt det nye år, 2018.

A nytaar 169x300 - Årets første indlæg...

Vi har været på juleferie hjemme i Kalundborg fra d.23 december til d.1 januar. Dagene fløj simpelthen afsted og inden vi fik set os om, så stod vi oppe i min (pleje)søsters sofa med et lille glas i hånden og hoppede traditionen tro ind i det nye år. Alberte-musen var oppe til kl.20-ish, så kunne den lille mus ikke mere.

Jeg har faktisk en helt del på hjertet, men har ikke haft tid eller overskud til at få skrevet noget. Jeg ved ikke hvor meget af det som jeg har på hjertet jeg ender med at dele. Men der er dog lidt, som jeg har brug for at få skrevet lidt om…

Selve julen har for mit vedkomne været en blandet fornøjelse. Jeg føler desværre, at den har været for stressende og det har været svært for mig at slappe helt af og nyde. Det har været hyggeligt, det er slet ikke det, men jeg har bare ikke formået at få ro inden i. Jeg er faktisk også overrasket over, hvor meget jeg egentlig har ændret mig allerede i forhold til min nye livsstil med fokus på bæredygtighed. Julen er virkelig forbrugernes fest. Overforbrug og spild i stor stil. Det blev virkelig tydeligt for mig og jeg havde/har lidt svært ved at finde ud af hvordan jeg skal forholde mig til det. Men nu har jeg jo heldigvis et helt år til at finde ud af det. 😉 Jeg bøvlede også lidt med maden. Mest fordi at jeg faktisk hele ugen op til selve juleferie, havde levet i hvert fald vegetarisk. Puha, så skal jeg da lige love for at det gik stik modsat. De første par måltider med traditionelt julemad (masser af kød) nød jeg faktisk, men efter 2 dage, så savnede jeg virkelig måltider med masser af grønt og ingen kød. Min mave var d.25 om aften helt færdig. Så d.27, da juledagene var slut og vi selv var herre over alle måltider igen, så var det tilbage til overvejende plantebaseret kost. Jeg har fået en vegansk kogebog i julegave af Michael og den gik vi i gang med 🙂 Jeg er VIRKELIG glad for den<3

Jeg har forresten også tilmeldt mig VeganerUdfordringen, som går ud på at leve vegansk fra 1.januar til d.22 januar, altså 22 dage. For mig handler det ikke om, at skulle ende med at blive veganer, men om at reducere mit indtag af fødevarer lavet af/på dyr. Jeg er pt ikke klar til at skulle leve 100% vegansk, men mener bestemt, at det gør en forskel at tænke over hvad man indtager og reducere især sit kødforbrug. Jeg vil også sige at efter min oplevelse i julen, så ved jeg, at min krop har det bedre med et lavere indtag af kød.

A dagplejestart 169x300 - Årets første indlæg...

 

Alberte-musen er startet i dagpleje d.2 januar og det er gået over AL FORVENTNING. Vores lille pige har klaret det så flot. Næsten for flot.. Haha. Hun har ikke fældet en eneste tåre eller være pylret over jeg gik fra hende. Hun har charmet sig ind på personalet og har travlt med at udforske, lege og være sammen med de andre børn. Så imorgen (mandag) skal hun prøve at sove til middag der også. Hun har i denne uge været der fra kl.10 -11.30-ish. Så det bliver virkelig spændende at se hvordan hun tager det.