Planen har hele tiden været, at jeg skulle søge ind på idræt igen, når min barsel er slut.
Før vi fik Alberte, søgte jeg ind i København, men kom ikke ind. Jeg søgte kvote 2, (da mit gennemsnit ikke er højt nok til kvote 1) hvilket gør, at min chancer for optagelse er minimal. Især fordi jeg ikke har været på højskoleophold eller andet ophold i udlandet, hvilket giver gode point.
Så Michael og jeg snakkede om, at jeg skulle søge igen i det nye år, men så også søge Odense og Aalborg. Det er Aalborg hvor chancerne er størst for, at jeg ville komme ind.
Men jo tættere vi kommer på, jo mere giver det en knude i maven, at tænke på, at vi måske skulle flytte fra Amager. Vi er blevet så glade for at bo her og har fået en god base, så det er slet ikke rart, at tænke på at skulle flytte herfra.
Vi har derfor snakket frem og tilbage og fundet flere ulemper ved at forlade Amager. Især fordi Michael har rigtig gode chance for at komme ind på DTU. Jeg søger derfor kun København igen, velvidende at mine chancer er næsten ikke eksisterende, men vi må tænke på hvad der er bedste for vores lille familie.
Vi tænker meget på, hvad der er bedst for Alberte.
Hvis vi flytter, så kommer vi til at skulle bo 3-4 år ‘ude’, mens vi læser. Hvilket vil betyde, at vi ikke vil se vores familie særlig tit, da vi ikke selv ville få råd til at rejse ‘hjem’ så tit og det ville ikke være uoverskuelig for f.eks mine søstre, at tage så langt med deres børn. Så Alberte ville gå glip af så meget i de år, og især den manglende kontakt med hendes fætre og kusiner, syntes vi ikke er til at bære. For Alberte får virkelig meget ud af vores besøg hjem på landet til familien.
Min biologiske mor spiller også en rolle. Min mor er på antabus og virker oprigtig til, at forstå at hun ikke længere kan drikke (efter indlæggelsen på intensiv). Det slår hende simpelthen ihjel. Efter så mange års kraftig alkoholmisbrug, er hendes krop noget medtaget.Min mor har kun mig tilbage. Michael, Alberte og jeg er hendes eneste familie/netværk. Vi er hendes drivkraft for et bedre liv. Hvis vi flytter til Aalborg, så ved jeg, at hun vil drikke sig selv ihjel.
Salg og flytning fra vores andelslejlighed, det virker også uoverskueligt. Vi magter ikke, at skulle pakke alt vores habengut sammen og flytte med lille babyA. Især ikke, da vi ikke ved, hvor vi kommer ind og først får svar lige op til studiestart. Så kan man risikere, at stå der med håret i postkassen med et lille barn, hvis det ikke lige er til at finde en bolig.
-Dine drømme bliver først håbløse den dag, at du opgiver at forfølge dem-
Jeg vil stadig forfølge min drøm om, at arbejde med træning. Det bliver dog blot en anden vej, som jeg må tage for at nå mit mål.
Denne her beslutning om at blive her på Amager, og vælge en anden vej for mig, den føles helt rigtig nede i maven♥