Måned: oktober 2017

Planen har hele tiden været, at jeg skulle søge ind på idræt igen, når min barsel er slut.

Før vi fik Alberte, søgte jeg ind i København, men kom ikke ind. Jeg søgte kvote 2, (da mit gennemsnit ikke er højt nok til kvote 1) hvilket gør, at min chancer for optagelse er minimal. Især fordi jeg ikke har været på højskoleophold eller andet ophold i udlandet, hvilket giver gode point.

Så Michael og jeg snakkede om, at jeg skulle søge igen i det nye år, men så også søge Odense og Aalborg. Det er Aalborg hvor chancerne er størst for, at jeg ville komme ind.

Men jo tættere vi kommer på, jo mere giver det en knude i maven, at tænke på, at vi måske skulle flytte fra Amager. Vi er blevet så glade for at bo her og har fået en god base, så det er slet ikke rart, at tænke på at skulle flytte herfra.

Vi har derfor snakket frem og tilbage og fundet flere ulemper ved at forlade Amager. Især fordi Michael har rigtig gode chance for at komme ind på DTU. Jeg søger derfor kun København igen, velvidende at mine chancer er næsten ikke eksisterende, men vi må tænke på hvad der er bedste for vores lille familie.

Vi tænker meget på, hvad der er bedst for Alberte.

Hvis vi flytter, så kommer vi til at skulle bo 3-4 år ‘ude’, mens vi læser. Hvilket vil betyde, at vi ikke vil se vores familie særlig tit, da vi ikke selv ville få råd til at rejse ‘hjem’ så tit og det ville ikke være uoverskuelig for f.eks mine søstre, at tage så langt med deres børn. Så Alberte ville gå glip af så meget i de år, og især den manglende kontakt med hendes fætre og kusiner, syntes vi ikke er til at bære. For Alberte får virkelig meget ud af vores besøg hjem på landet til familien.

Min biologiske mor spiller også en rolle. Min mor er på antabus og virker oprigtig til, at forstå at hun ikke længere kan drikke (efter indlæggelsen på intensiv). Det slår hende simpelthen ihjel. Efter så mange års kraftig alkoholmisbrug, er hendes krop noget medtaget.Min mor har kun mig tilbage. Michael, Alberte og jeg er hendes eneste familie/netværk. Vi er hendes drivkraft for et bedre liv. Hvis vi flytter til Aalborg, så ved jeg, at hun vil drikke sig selv ihjel.

Salg og flytning fra vores andelslejlighed, det virker også uoverskueligt. Vi magter ikke, at skulle pakke alt vores habengut sammen og flytte med lille babyA. Især ikke, da vi ikke ved, hvor vi kommer ind og først får svar lige op til studiestart. Så kan man risikere, at stå der med håret i postkassen med et lille barn, hvis det ikke lige er til at finde en bolig.

-Dine drømme bliver først håbløse den dag, at du opgiver at forfølge dem-

Jeg vil stadig forfølge min drøm om, at arbejde med træning. Det bliver dog blot en anden vej, som jeg må tage for at nå mit mål.

Denne her beslutning om at blive her på Amager, og vælge en anden vej for mig, den føles helt rigtig nede i maven♥

Vi har investeret i en Christiania cykel.

Vi købte den brugt for en lille måneds tid siden, men har ikke været ude og cykle med den med baby A, fordi vi har ventet på et barnesæde og en cykelhjelm til baby A også skulle den også lige til et tjek, inden det kunne lade sig gøre.

Sikkerhed frem for alt, når vi cykler med vores lille guldklump♥

Vi har gået og trippet for, at den skulle blive klar lige siden, at vi købte den (jeg har personlig haft det som et lille barn, der venter på juleaften, haha).

 Idag kom dagen så ENDELIG 🙂

Selvom der har været god vind idag, så skinnede solen og vi tog ud til Amager Strand og prøvekørte cyklen. Alberte-musen nød virkelig, at kunne sidde derinde i læ og følge med i det hele. Se lige hvor skøn hun er♥

Jeg ved allerede nu, at vi ikke kommer til at fortryde vores køb og at cyklen kommer til at give os mange gode kilometer. For selvom det har gjort lidt ondt i pengepungen, så er det en god investering.

Vi behøver nu ikke længere at skulle tage bussen, men kan nemt komme rundt i København på cykel, og jeg har virkelig også savnet at cykle. Så det er bare total optur.

Der har været lidt stille på skrive fronten. Men det er simpelthen fordi at der SKER SÅ MEGET lige pt.

Jeg forsøger, at holde hovedet oven vande og få styr på lortet igen (og ikke lort på styret)

Alberte-musen er igang med ét af de famøse tigerspring (udviklingsspring), hvilket gør, at hun møffer rundt, udforsker og bruger sin krop, som aldrig før. Det er jo virkelig godt, men hvad der er mindre godt er, at hun har svært ved at få ro i kroppen igen. Så hun sover virkelig ikke særlig meget og bliver mega træt af alt det møfferi også bliver den unge dame jo frustreret….. Hvilket gør, at hun brokker sig gevaldigt eller bliver ked af det.

Oven i hatten så blev hun småforkølet i starten af ugen, og det skal jeg da nok lige love for har taget til…DER ER SNOT ALLE VEGNE

Næsen løber konstant, og man må ikke tørre den for hende og fan’en tage én, hvis man prøver, at suge noget af det snot…. Saltvandssprayen er hun sat’me også tosset på!

De sidste to nætter har været et rent HELVEDE. For nu er hun også begyndt at hoste :/ Så hun vågner og er ked af det. I foregårs måtte jeg sidde op med hende et godt stykke tid før der kom ro på hende igen, også måtte hun ligge i vores seng imellem os.

Igår aftes ville hun så absolut ikke sove og kammede helt over, så det endte med, at vi måtte tage hende i barnevognen og gå en tur. Så kom der ro på baby, men allerede til midnat var den gal med hosten. Selv om vi ligger i den vildste løg-stank (gammelt husmoderråd) og hendes hovedgærrede er hævet. 

Hun er også virkelig morsyg.. Det er kun mig der duer, eller i hvert fald mig der virker bedst… Shit, det er altså hårdt, at skulle være på 24/7 nærmest!

Hvis nogen sidder har et godt råd, så smid det ENDELIG vores vej…

• Hun sover ude på altanen om dagen i ulddragt og hun virker til at have en tilpas temperatur.
• Vi ‘bliver hjemme’ dvs. vi har ikke været til babytummel og babysvømning. Men vi er selvfølgelig ude på gåture osv.
• Jeg forsøger, at give hende så meget hvile og ro (men baby vil jo ikke sove særlig meget) og hun møffer rundt på gulvet
• Hovedgærret er hævet og hun sover i uld om natten.
• Jeg forsøger, at give hende så meget vand som muligt
• Hun har ikke feber (endnu i hvert fald)

Udover alt dette, så er der lige nogle fremtidsplaner, som er blevet ændret, og en masse som derfor skal tænkes igennem og vi skal få det hele skal gå op i en højere enhed i sidste ende… Men dette kan jeg komme ind på, når der er lidt mere styr på det eller jeg får tid til at skrive lidt igen.

Jeg trøster mig selv med, at det er kun en periode. Det er kun en periode, at vi skal træde vande…. Alt vender igen…. På et tidspunkt…..

Billedet er fra i lørdags, hvor vi var til træning med filmoptagelse i Vesterbronx Gym (Måske der kommer et andet indlæg omkring det)

God dag til jer<3